Lidt Om Min Forskning Paa Carlsberg Laboratorium

DE LEVENDE VÆSNER 135 samme. Hovedformen er den ovale; men der gives andre Arter, hos hvilke Hindens Celler er langstrakt pølsedannede; i dette Tilfælde er de ofte ordnede i store, gre- nede Kolonier og har et helt andet Ud- seende end Udsædens Celler. En ret betydelig Del af mine Under- søgelser handler om Betingelserne for Knopskydning og Sporedannelse og om disse to Virksomheders indbyrdes Forhold. Medens fri Ilt er en absolut nød- vendig Betingelse, for at Sporedannelsen skal kunne finde Sted, viser det sig, at Knopskydning ogsaa kan foregaa under Forhold, hvor der ingen fri Ilt er tilstede. Angaaende Temperaturens Indvirkning kunde jeg opstille den Sætning som al- mengyldig for alle de egentlige Gær- svampe, at Sporedannelsen har lavere Temperatur-Maksimum end Knop- skydningen, og at Sporedannelsens Temperatur-Minimum ligger højere end Knopskydningens. Ved Temperatur- Maksimum förstaas den højeste Tempera- tur, ved hvilken vedkommende Udvikling kan foregaa, og ved Temperatur-Minimum den laveste; det er altsaa Grænsetempera- turerne, hvorom Talen er. De yder i mange Tilfælde vigtige Skælnemærker mellem Arterne; dette gælder særlig om de maksimale Temperaturer. Ofte kan her to ellers nærstaaende Arter vise en For- skel paa flere Grader. Det højeste Tempe- ratur-Maksimum, som jeg hidtil fandt, var 47° og laveste Temperatur-Minimum 0°. Saalænge Forholdene tillader Cellerne at gaa frem ad Knopskydningens Bane, bliver de ved dermed. I Bryggerierne og Brænderierne avles derfor gennem lange Tider uhyre Antal af Generationer, ude- lukkende bestaaende af vegetative Celler, uden at der indskydes et eneste Led af Sporer. Naar Knopskydningen af en eller anden Grund maa standse, søger Cellerne at fortsætte Livet paa anden Maade; dette sker i Almindelighed derved, at de dan- ner Sporer. Anbringer vi unge Gærceller i et fugtigt Kammer med Vand og rigelig Lufttilførsel paa Mikroskop-Bordet ved 25° C., saa vil de først en Tid lang for- mere sig ved Knopskydning og danne Kolonier, derefter indtræder Sporedannel- sen, og saaledes, at den begynder i Kolo- niens Modercelle og derfra skrider videre ud til Koloniens yngre Led (Fig. 110); efter flere Dages Forløb vil der i Reglen ogsaa op- træde Sporer i de yngste Celler, altsaa i Celler, som ikke selv endnu har skudt Fig. 110. SACCH. CEREVISIÆ. Unge Celler i Vand efter 5 Døgns Henstand ved 25° C. a en Koloni, hvis Modercelle findes i Midten; Modercellen har skudt fem Knopper og derefter dannet Sporer i sit Indre; tre af Døttre- cellerne indeholder ligeledes Sporer, den underste endnu i umo- den Tilstand. I b, c og d er kun Modercellerne naaet til Spore- dannelsen ; Sporerne er umodne i c og d. Forstørrelsen 1000 Gange lineær. Knopper. Dette Forsøg lærer os, at Cel- lerne er i Stand til direkte uden for- udgaaende Knopskydning at danne Sporer. Sporerne besidder, ligesom den sædvan- lige Gærcelle, en ganske mærkværdig Evne til at skifte Form og Natur. Anbrin- ges en Spore i en god Næringsvædske f. Eks. Ølurt, saa svulmer den op, og naar vi lader den blive der en Tid lang, be- gynder den at udskyde Knopper, d. v. s. den bliver til en Gærcelle. Der danner sig nu Generationer af Gærceller og ende- lig tilsidst, naar Vædsken kun er tilstede i et tyndt Lag, og der altsaa er rigelig Ad- gang for Luften, og ifald Temperaturen er passende, udvikles der ogsaa Sporer i nogle af de saaledes nydannede Gærceller. Tager vi derimod den i Næringsvædsken opsvulmede Spore kort forinden, den be- gynder at indrette sig paa at skyde Knop- per, og anbringer den i en vandig Opløs- ning af svovlsur Kalk, saa finder der ingen Knopskydning Sted, men Sporen danner nu selv Sporer i sit Indref vi staar da overfor det mærkværdige Forhold, at Spo- ren er bleven til en Sporemoder- celle. Ejendommelig er den Kendsgerning, at alle Mellemled springes over. Fig. 111 viser os dette Forhold; se Figurfor- klaringen. Sporen kan paa en vis Maade lignes Frems Aarbog 18