Lidt Om Min Forskning Paa Carlsberg Laboratorium

136 FREM’S AARBOG ved Frøet hos Blomsterplanterne, og Sporemodercellen med Frugten. Naar et Frø spirer, dannes der, som bekendt, først et vegetativt System bestaaende af Rod, Stængelstykker og grønne Blade; derefter kommer Udviklingen af Blomst og Frugt. Fig. 111. EN VINGÆRSVAMP. a en Sporemodercelle med to Sporer, a1 Sporerne er ved Dyrkning i Ølurt bievne opsvulmede. Ved den derefter følgende Dyrkning i svovlsur Kalk er de begge, a11, traadte ud af Modercellen; den ene er bleven pølsedannet og har i sit Indre udviklet tre Sporer; den anden er bleven ellipsoid og har udviklet to Sporer, b en Spore- modercelle med fire Sporer. bl viser, at disse efter Dyrkning i Ølurt er svulmede op og Modercellens Vægifærd med atopløses; forneden ses en Rest af den. b11 viser, hvorledes de tre Sporer efter Dyrk- ning i svovlsur Kalk derpaa selv har dannetSporer i deres Indre; den fjerde Spore foroven har holdt sig uforandret. Forstørrelsen 1000 Gange lineær. Den samme Gang i Udviklingen finder vi hos Svampene. Flere af mine Læsere har muligvis haft Lejlighed til at se Svampe- driverier f. Eks. paa Rosenborg. De vil da have bemærket, at der af Sporen udvikles et hvidt, trævlet Svampevæv, og først efter nogen Tids Forløb danner dette smaa, hvide, knoldformede Legemer, der endelig tilsidst udvikler sig til Frugterne, de saa- kaldte Champignons, hver med sin Stilk og sin runde Hat, og paa dennes Under- side findes de som Radier anordnede Blade, der bærer de brune Sporer; altsaa ogsaa her har vi en hel Række Mellem- led i Udviklingen fra Spore til Spore. Gærsvampene er, som jeg foran paaviste, en mærkelig Undtagelse i den Henseende. Efterat Rendyrkningen er blevet ind- ført, har vi lært, at der ogsaa af Kultur- gærarterne findes et meget stort Antal Racer og Varieteter. Som alle levende Væsener er Gærsvampene underkastet Variation, og, saavidt vi kan se, hverken i højere eller lavere Grad end de højere Planter. De i Industrien dyrkede Gær- svampe kan uden Overdrivelse siges at høre til vore vigtige Kulturplanter, og der er derfor ogsaa alene af den Grund al Aarsag til at underkaste deres Variations- og Arvelighedsforhold et nøje Studium. En af de Indvendinger, der blev rejst mod mit Rendyrkningssystem, kort efter at jeg havde indført det i Praksis, var den, at Variationen skulde være særlig stor hos Gærsvampene, og saa stor, at man ikke vilde kunne holde Rede derpaa. Encelle- kulturen, som jeg anvendte, mente man vilde i kort Tid komme ind paa helt nye Baner og blive til noget helt andet end den var, da jeg afleverede den til Driften. Gennem de mange Aars Erfaring i de talrige Fabriker og Laboratorier Verden over, hvor der nu arbejdes med Ren- dyrkningssystemet, har vi imidlertid lært, at vi kan dyrke disse mikroskopiske Væsener mindst med den samme Sikker- hed som vore højere Planter i Have-, Land- og Skovbrug. Variationen er den ene af de to store Hovedmagter, som behersker alle levende Væsener. Det er den, som fremkalder Omdannelserne og bevirker, at det hele kommer mere eller mindre i Bevægelse. Den anden af disse Magter er af en kon- servativ Art, vi kalder den Arvelighed; den gaar ud paa at gentage det bestaaende, at fæstne det og bevare det, og den mod- sætter sig det nye, som Variationen brin- ger frem; af og til bliver den dog tvungen til at give efter. Uden denne konservative Magt vilde Arternes Kendetegn hurtig blive udviskede. Naar en Varietet træder frem, kan dette dels bero paa en i Cellen selv liggende Faktor, dels tillige paa en Indvirkning af ydre Faktorer. Enhver Celle er et Produkt af to Kategorier af Faktorer, den er paa den ene Side betin- get af de omgivende Forhold og paa den anden Side af, hvad Forfædrene har over- ført paa Afkommet. I sidstnævnte Hen- seende rummer den i Virkeligheden en indviklet Historie, som strækker sig meget langt tilbage. Alt dette gælder lige saa godt om de laveste som om de højeste Orga- nismer. Enhver Organisme har modtaget Præg af sine Forfædre, modtaget Arv i forskellig Retning af dem. Det er det, som jeg kaldte det historiske, Resultatet af de indre Faktorer. Det behøver imidlertid ikke i ethvert Tilfælde at vise sig; det kan undertiden ligge skjult gennem flere