Tekniske Meddelelser

115 Gjennemsnit ugentlig været omtrent 5 Mk. 12 Sk., og Ugelønnen var 12 Mk.« Tarvelighed og Nøisomhed lyser ud af disse Linier; men hertil skulle vi endnu føie et Brudstykke af et Brev fra Greenock, dateret November 1840. »Min Moder«, skriver han, »fortalte mig tidt, at jeg aldrig kom frem i Verden, uden jeg var høflig og complisang (sie); jeg har, siden jeg kom til England, endnu aldrig taget Hatten af for Nogen, og det har hidtil gaaet mig evig godt, jeg har heller aldrig sect, (at] Andre have gjort det«. Allerede som ung har Winstrup viist Utilbøielighed til at underordne sig Høflighedens Former, og denne Utilbøielighed, der fulgte ham hele Livet, har fundet Næring ved Opholdet i England. Her befandt han sig vel, og her morede han sig fortræffeligt over de ofte burleske Scener, som Arbeider- og Sømandslivet frembød, ja muligviis opsøgte han endog saadanne Scener; han beretter om dem med et vist Humor og med synligt Velbehag. Men just ved Siden af disse hans Særheder springer det dobbelt i Ømene, naar han skriver, at det Eneste, han mangler, »er mine Bøger og Bibliothekerne«. Det er ham et Savn, at ban ikke kan gjøre Experimenter i sine Fritimer, »imidlertid«, fortsætter han, »har jeg endnu ikke følt noget til Kjedsomhed, da jeg altid har haft nok at bestille med at regne og gjøre Udkast og deslige, men det er Altsammen hentet fra mig selv og har altsaa ikke den Mangfoldighed, som det kunde have, hvor man er i Besiddelse af Hjælpekilder«. Blandt Andet »beregnede« han Vindforsøg og skriver til Faderen om hos daværende Lector Hummel ved den polytechniske Lære- anstalt at skaffe ham Oplysning om Resultaterne af Andres Be- regninger af lignende Art; dem faaer han, og den 23de April 1841 skriver han paany: »med Dampskibet Christian VIII, som i denne Tid har været her ovre [for] at repareres, hjemsendes Beskrivelsen over mine Vindforsøg med tilhørende tre Tegninger; jeg beder Dig [om] at sende dem til Hummel«. Som man seer, var han fuldt optagen. Om Længsel efter Hjem og Fædreland hører man Intet, han tænker tværtimod en Tid paa at blive i England, og i et af hans Breve hedder det endog — med den dyre Porto for Øie: »naar der derfor ikke forefalder Ting paa nogen af Siderne, som er af Vigtighed at melde, behøves der heller ikke at skrives om Noget«. Føleri var ikke hans Sag; han var en afsluttet Mikrokosme, der — i alt Fald tilsyne- 10