Tekniske Meddelelser
Forfatter: P. J. Winstrup, O. J. Winstrup, C. Nyrop
Sider: 33
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
Construction. Selvfølgelig var det Winstrup, der havde con-
strueret den, og det Samme var Tilfældet med de udstillede
Kraftmaalere; de vare selvbeskrivende og omtales som sindrige,
bekvemme og paalidelige Apparater. Ved den 5te danske Land-
mandsforsamling i Flensborg 1854 fik Etablissementet første
Præmie, navnlig for de her omtalte Kraftmaalere, og ved den
6te Landmandsforsamling i Aalborg (1856) nævnes det sammen
med M. P. Allerup*) i Odense som de Fabrikanter, der nyde
særlig Anseelse hos Landbostanden. I Verdensudstillingen i
London 1862 deeltog Firmaet endelig med to Brandsprøiter, og
hermed slutter dets Deeltagelse i Tidens Udstillinger. Den
efterhaanden voksende, storartede Reclame, som kom til at staa
i uopløselig Forbindelse med Udstillingerne, navnlig med Verdens-
udstillingerne, var Etablissementets Styrere imod: de hørte
derfor op at udstille.
Med Etablissementets almindelige Arbeider havde Winstrup
selvfølgelig meget at gjøre; han sled trolig i det fra Morgen
til Aften og var, naar det kneb, ikke bange for at tage Natten
til Hjælp, men desuagtet havde han Tid til at have særlige
Arbeider; han løste efterhaanden tre Patenter i sit eget Navn.
Under 30te Marts 1852 fik han 5 Aars Eneret til at forfærdige
Dampkogegryder af en af ham angiven Construction; under
12te Juli 1862 10 Aars Eneret paa en Forbedring ved Indret-
ningen af Syrerne (Riflerne) i Kanoner og under 24de Mai 1870
10 Aars Eneret paa at forfærdige og anbringe en af ham an-
given Regulator. Hvad det første Patent angaaer, da spiller
det ingen Rolle, og det sidste er væsentlig af Interesse derved,
at det viser, at han paa en Maade har fortsat sin Faders For-
søg med undersøiske Krigsmaskiner. Regulatoren er nemlig et
Apparat til at faa Legemer, saasom Dykkerapparater eller under-
søiske Fartøier, der ere sænkede i Vand, til at holde sig i en
bestemt Afstand under Overfladen; Reguleringen skeer ved
Vandtrykket. Apparatet kan bruges ved Torpedoer. Af væ-
sentlig Betydning er derimod Patentet paa en forbedret Kanon-
*) Mathias Peter Allerup (f. 23de November 1799) fik, efter at have arbeidet
som Modelsnedker hos Jernstøber Henrik Meldahl, under Ilte Juni 1836
Bevilling til at anlægge et Jernstøberi i Odense. Han døde den 17de No-
vember 1858, men hans Etablissement overlever ham.