Tekniske Meddelelser
Forfatter: P. J. Winstrup, O. J. Winstrup, C. Nyrop
Sider: 33
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
efterladte Livsoptegnelser; han mindes Stavnsbaandets Løsning
og udbryder; »Gud velsigne alle dem, som hjalp til at faa
dette udført«. Faderen, der havde mange Munde at mætte, var
et Stykke af en Tusindkunstner: han var Tømmermand, Snedker,
Hjulmand og Spillemand, og han holdt Sønnen, der tidlig baade
maatte vogte Kreaturer og gjøre Markarbeide, med Strænghed
til at kjøre Plovfurerne lige. Han var en nævenyttig Mand,
men Tidens Overtro klæbede ved ham. Skærtorsdag Aften satte
han alt sit Værktøi omkring i Huset, for at der allevegne kunde
være Staal til Værn imod truende Hekse. Sønnens Opdragelse
var selvfølgelig kun tarvelig, men 1799 træffe vi ham, altsaa
17 Åar gammel, i Kjøbenhavn. Han vilde i Møllerlære, men
da ingen saadan Plads tilbød sig, blev han Karl i et Brænderi.
Senere opnaaede han imidlertid, hvad han søgte, og Slaget paa
Kjøbenhavns Red den 2den April 1801 saae han fra »Dron-
ningens Mølle« ved Østerport, hvor han da var. Og nu lærte
han, snart i Hovedstaden og snart paa Landet, ikke alene Mølle-
riet, men Tømmer- og Møllebyggerprofessionen, ja endog lidt
Urmageri og Gjørtleri, saa at han, da han i 1804 blev tagen
til Fodgardist, ikke var uden mechaniske Kundskaber.
Som Gardist laa han inde i halvsyvende Aar, men denne
lange Tid blev langtfra optagen udelukkende af militaire Sysler.
Han deeltog i næsten alle Udfaldene under Kjøbenhavns Bom-
bardement 1807, men just Krigen satte hans mechaniske Talent
i Bevægelse. Da han havde bemærket, at man med Riffel skød
anderledes sikkert end med en glatløbet Bøsse, tænkte han paa,
om man ikke ogsaa kunde rifle Kanoner. Hermed kom han
dog ingen Vei; men i Kjøbenhavns nyeste Skilderi for Tirsdag
den 16de Februar 1808 læses Følgende: »En af Livvagten,
navnlig Winstrup, Møllebygger af Profession, har opfundet en
Machine i Form af en Fisk, hvormed han mener at kunne
ødelægge ethvert Orlogsskib. Machinen er saaledes indrettet,
at der kan sidde 7 Mand deri, og at den kan styres efter Be-
bag under Vandet. Han agter i sin Tid at gjøre en Prøve
dermed for H. k. H. Kronprindsen«. Som man heraf seer,
maa han paa en eller anden Maade have faaet i alt Fald nogle
Midler og et Værksted at raade over*); men hans Forsøg paa
*) Muligviis ved den fysiske Instrumentmager, Professor Jeppe Smiths Hjælp,
thi Winstrup skriver i sine Livsoptegnelser, at han allerede som Soldat