Aktieselskabet Aalborg Portland 1889-1914
Et Festskrift

saakaldt Fugtemaskine, et Trug, hvorigennem Massen førtes ved en Snegl, medens den udsattes for Brusningen fra et Vandrør. Den Fugtighed, Raamelet nu havde faaet, var dog forholdsvis kun ringe, idet man paa Aalborg-Fabriken ikke tilstræbte en plastisk Formning, men derimod pressede Melet halvtørt til Murstensform i en Dorstenerpresse. Fordelen herved skulde være, dels at man ikke atter siden havde større Vandmængder at dampe bort, dels at de tørpressede Sten var faste og lette at haandtere, medens vaadpressede eller plastisk formede Sten var bløde, og som Følge heraf bl. a. ikke kunde stilles i flere Rækker ovenpaa hinanden. Vi kommer herefter til den vigtigste Proces i hele Fabrikationen, nemlig selve Brændingen. Saaledes som Fabriken oprindelig var projekteret, var det Meningen kun at give de pressede Sten en overfladisk Tørring paa Ovnloftet, (om Sommeren delvis ogsaa i aabne Tørrelader beliggende paa Bakken og forbundet med Ovnloftet ved en Bro), saaledes at de endnu indeholdt en Del Fugtighed, naar de skulde fyldes i Ovnene. Som vi neden- for skal komme tilbage til, viste denne Fremgangsmaade sig imidlertid uheldig, og man gik derfor snart over til en rationel Tørring af Stenene inden Brændingen, og da denne Fabrikationsforbedring saa at sige udførtes i Konfirmation af selve Fabriksanlæget, har man Lov at nævne den som Led i dette. Denne Tørring af Stenene foregik i Tørreovne, bestaaende af en Række parallele Kamre med Indgangsaabninger for begge Ender. Under Kamrene var anbragt en Kanal, som førte Varmen fra et Ildsted til de enkelte Kamre. I disse Kamre stabledes Stenene op, for efter endt Tørring at tages ud, færdige til at brændes. Brændingen var det andet store Omraade, paa hvilket Aalborg-Fabriken betød et afgjort Fremskridt i vort Lands Cementindustri. I en Aarrække havde man til Cementbrænding kun kendt et System, Skaktovnen med diskontinuerlig Drift, saaledes som det er omtalt under de før nævnte ældre danske Cementfabriker, og saaledes som det paa den Tid endnu brugtes i England og Nordfrankrig. De Fejl, der klæbede ved dette System, var foruden deres ringe Produktionsevne — disse Ovnes meget store Brændsels- forbrug. I Bestræbelserne for at opnaa et mere økonomisk Resultat, gik man i Tyskland over til Anvendelsen af Ringovne. Det var navnlig den bekendte Dyckerhoffske Fabrik i Amöneburg ved Rhinen (den Dag i Dag Tysklands 28