Vendsyssel I Den Ældre Stenalder
Forfatter: T. H. Kornerup
År: 1907
Serie: Særtryk af Vendsyssel Tidende, Nr. 73. Onsdag den 27de Marts 1907
Sider: 2
UDK: St.f. 571 Kor
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I „Vendsyssel Tidende" for 23.
Oktober og 20. December f. A. er
kortelig antydet Udviklingen fra A.
Kridttiden, da hele Danmark var
under Vand, — gennem B. „den
store Istid", da først den østersøifle,
kort efter den norskeLandis
dækkede hele Vendsyssel, — end-
videre gennem C. Jnterglacialeiden,
da Lanbisen for stedse forsvandt
Heroppe, — til D. „Uoldiahavets
Tid", da Isvandet fra Syd og
Ost flyllede Hen over 3 Fjerdedele
af Vendsyssel, efterladende det frugt-
bare Ler. I denne Periode karak-
teriseres Plantevæxtcn ped Polar-
pilen, Dyrelivet ved Rensdyret
i Land (paa Bakkeoerne) og Grøn-
landshvalen ude i det iskolde Uoldia-
Hav.
Vi gaa nu atter nogle Aartufin-
der frem og naar til:
E. „Fastlandstideu", da Jylland
over Fyn og Sjælland Var landfast
med Skaane, samtidig med at Vend-
syssel hævede s, saa at den nord-
østlige Del kom til at ligge omtrent
i samme Niveau som nu, medens
den sydvestlige Del laa ca. 10 Fod
Højere end nu, og altsaa Var
større i Areal end nu. Limfjor-
den Var faaltdes kun en ganfle smal
Rende, det nuværende Sejlløb, med
ben nuværende „2 Favne Kurve"
som Kystlinie, medens hele Nibe
Bredning Var Land; ligesaa Har
man udenfor Hals fundet „un-
dersøist Tørv", hvilket viser, at Dele
af Kattegattet ved Hals den Gang
Var Land. I denne Periode for-
trængtes Rensdyret afElsdhret,
samtidig med at Birk og Bævre-
asp indvandrede; senere kom Skov-
fhrren sammen med Uroxen.
F. I de følgende Aartusinder
sænkes Vendsyssel atter, og „Sten-
alderhavrt" dannes. For at vise
Forskellen mellem Uoldiahavets og
Stenalderhavets Udbredelse, kan man
dele Vendsyssel i 3 Dele:
Bakkenerne, 17 □ M'l, de Højeste
Partier,
Fladerne, 23 □ Mil, de mellemste
Partier,
Sletterne, 21 □ Mil, de laveste
Partier.
Voldiahavet dækkede over Fla-
derne og Sletterne, tilsammen 44
□ Mil eller 3 Fjerdedele af Vend-
syssel; Stenalderhavet dækkede-kun
over Sletterne, 21 □ Mil, 1
Trediedel af Vendsyssel, derunder
Læsø. Voldiasænkningen naaede
nemlig 32 Fod ved Oland, 186 Fod
ved Frederikshavn, men Stenalder-
sænkningen naaede kun henholdsvis
16 a 40 Fod. (Beregningen af
Arealerne har jeg foretaget paa
samme Maade som i Artiklen for
20. Decbr. f. A. angivet).
Over Havet laa altsaa i Noldia-
tiden kun Bakkeoerne, 17 □ Mil;
i den ældre Stenalder derimod
baade Bakkeoerne og Fladerne, 40
□ Mil, som angivet paa oven-
staaende Kort, der er tegnet efter
A. Jessens geologifle Kort.
Landets Form.
Efter Kortet bestod Vendsyssel i
Stenalderhavets Tid af et Dusin
Oer, hvoraf en meget stor, med
Sohedens Bakke som Centrum, ca
34 □ Mil, omfattende Partiet:
Frederikshavn—Hirtshals—Lønstrnp
—Hammer—Sæby, paa Kortet kal-
det „Storøen".
Ud mod Vesterhavet maa der,
som A. Jessen og V. Nordmann
har paavist, have været en Tange
fra Lokken ned til Lerup-Partiet,
der beskyttede mod Vest, ligesom nu
ved Harboøre, Nissum og Ringkø-
bing Fjord. Partiet Ost herfor
dannedes af Limfjorden, der var
svulmet op til et stort Jndhav med
mange Oer, der deler det i 3 store
Bassiner, kaldet Bredninger, nemlig:
1) StoreVildmose-Bred-
ningen, som gennem Nybæk og
„Klostergrøften" ved Løkken modtog
Vesterhavets salte Vand, der betin-
gede, atOsters kunde trives Her.
Mod Ost gaar herfra en Bugt ind
i „Storøen" mellem Brønderslev
og Tylstrup, hvor nu Rhaa løber.
Mod Syd begrænses Bredningen af
en Række Oer, nemlig: Jetsmark,
Nørbjerg, Aabh, Viersted, V. Haldne,
Badum øg Hvørup. Mellem disse
Oer førte Sunde ned til:
2) Gjøl-Bredningen, der
tillige mødtøg det salte Vesterhavs-
Vand gennem Sundet ved Logstør.
Midt i denne Bredning laa Oerne :
„Langeslund Huse", N.-Skøvsgaard,
Bratskøv, Oland og Gjøl, men af
de tø sidste Var kun Midtpartierne
øver Band.
Paa begge Sider af Hvørup-Oen
strømmede Vandet fra hver af disse
tø Bredninger ind i:
3) Ost-Bredningen, belig-
gende mellem Hammer Bakkeparti
øg Aalbørgbakkerne. Herfra førte
et Sund mød Nordøst ind mellem
Hammer øg Hcssingbakkerne ud i
„Gjeraa-Sundet", hvør nu Gjeraa
løber. Mød Sydost gaar Ost-Bred-
ningen øver i Kattegattet, Hvortil
Lille Vildmøse den Gang Hørte.
2 Pile angiver Vesterhavsvandets
nordligste Indløb oz Udløb.
Hele Vendsyssels nuværende Ost-
kyst lige op til Skagen samt Læsø
var under Vand; hror Voer Aa
nu lober, gik en stor Bugt ind i
„Storøen".
Som et Minde om denne Salt-
vandstid Har man fundet Salt-
kilder, f. Ex. ved Toftegaard i
Store Vildmose samt ved Boergaard
og ved Orvad i Horby Sogn, an-
givet ved et X paa de 3 Steder
paa Kortet. Her er tillige ved en
Stjerne angivet det Sted ved Skæ-
rumhede, hvor den Videnstabelige
Boring under Jessen og Milthers
foretoges i 1905, og hvor man
naaede faststaaende Skrivekridt i en
Dybde af 636'/, Fod. I flere af
Gruslagene, som Boret passerede,
fandtes Saltvand.
Planter og Dyr.
I ben ældre Stenalder trænges
Fyrreskovene mere og mere op
Højlandet for tilsidst ogsaa der at
fortrænges af Løvskovene; Eg og
Elm er nu de dominerende. Af
Pattedyr indvandrede Kronhjor-
ten. Endvidere er fundet Knog-
ler af Raadhr, Vildsvin, Ulv samt
en Andefugl.
Det salte Vand betingede, at
Osters kunde trives. Talrige
Ostersbanker er derfor fun-
det her, f. Ex. ved Sæby, ved Tol-
strup og Ostenaa paa begge Sider
Uggerbh Aa's Udløb mød Nørd,
ved Nybæk sydfor Løkken, ved
Aastrup i Sundet mellem Jets-
mark øg Aabh, hvor Banken endog
er mindst 200 Tdr. Land og ind-
til 16 Fod tyk, altsaa meget anse-
lig ; endvidere i Gjøl Bredning : ved
Enggaard, ved Birkelse, Langeslund,
Langeslund Huse, to ved Nørre-
øxesø, Jegerum, i Sundet mellem
N. Skovsgaard og Bratflov (se
nedenfor) og Paa Egholm, samt i
Hvørup Mose i Sundet mellem
Hvørup og Hammer Bakker.
Som V. Nordmann har paavist,
er Bløddyrenes Skaller høje og
tykke i Partiet vest for Lerup, hvor
Vesterhavet uhindret gik ind til den
nuværende Logstør Bredning, —
men tynde i Partiet ost for Lerup,
hvilket er Bevis for, at disse østlige
Bredninger maa have været delvis
beflhttede mod Vesterhavet af Tan-
gen mellem Lerup og Lokken.
Mennesket.
Affaldsdynger (Køkkenmoddinger),
der stammer fra midlertidige
Fangst- og Maaltidspladser, er
fundet overalt. A. Jessen Henfører
Hertil Dyngerne ved Nr. Sundby,
Paa Gjøl og 2 paa Oland.
Af faste Bopladser kan
mindst 3 med Sikkerhed angives,
Paa Kortet betegnet ved et Kors,
nemlig:
1) ved N.-Skøvsgaard Paa Bakke-
flraaningerne ned mod Sundet,
Hvor den ovenfor nævnte Osters-
banke findes; paa den anden Side
Sundet findes en anden mindre
Affaldsdynge. Stedet Har egnet sig
fortrinligt til et Bøsted;
2) ved Vrensted paa Kysten af det
Sund, der førte Vesterhavets salte
Vand ind i Støre Vildmose Bred-
ningen; ogsaa dette Sted Har ligget
fortrinligt for et Bosted, nær ved
Ostersbanken ved Nybæk Paa den
anden Side Sundet;
3) ved Ransbæk vær Uggerbh,
altsaa nær Ostersbanterne ved Tol-
strup ved Uggerbh Aa.
Man maa antage, at Stenalder-
folket er naaet op til Nordkhsten
langs Aaløbene. Paa Kortet er an-
givet Osteraa og Uggerbh-Aaernes
nuværende Løb; som man ser, ud-
springer de nærved hinanden vest
for SøhedenS Bakke, saa at man
kan tænke fig, at Stenalderfolket
Har fulgt deres Løb og derved sun-
det Vej tværs igennem „Storøen"
fra Shd til Nord.
Af Redflaber, der stamme fra
dette Folk, er ester Meddelelse af
Hr. Lønborg-Friis i Vendsyssel
sundet: Flintflækker og Blokke,
Hvoraf disse ere udflaaede, Spaliere,
Skrabere, sphdlignenbe Fltntspibser,
raat formede Flintøxer, tarvelige
Redflaber af Hjortetak, Skaar af
Lerkar, kort sagt alt, hvad man Har
fundet andetsteds i Danmark som
karakteristifl for den ældre Sten-
alder.