ForsideBøgerVendsyssel I Den Ældre Stenalder

Vendsyssel I Den Ældre Stenalder

Forfatter: T. H. Kornerup

År: 1907

Serie: Særtryk af Vendsyssel Tidende, Nr. 73. Onsdag den 27de Marts 1907

Sider: 2

UDK: St.f. 571 Kor

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 6 Forrige Næste
I „Vendsyssel Tidende" for 23. Oktober og 20. December f. A. er kortelig antydet Udviklingen fra A. Kridttiden, da hele Danmark var under Vand, — gennem B. „den store Istid", da først den østersøifle, kort efter den norskeLandis dækkede hele Vendsyssel, — end- videre gennem C. Jnterglacialeiden, da Lanbisen for stedse forsvandt Heroppe, — til D. „Uoldiahavets Tid", da Isvandet fra Syd og Ost flyllede Hen over 3 Fjerdedele af Vendsyssel, efterladende det frugt- bare Ler. I denne Periode karak- teriseres Plantevæxtcn ped Polar- pilen, Dyrelivet ved Rensdyret i Land (paa Bakkeoerne) og Grøn- landshvalen ude i det iskolde Uoldia- Hav. Vi gaa nu atter nogle Aartufin- der frem og naar til: E. „Fastlandstideu", da Jylland over Fyn og Sjælland Var landfast med Skaane, samtidig med at Vend- syssel hævede s, saa at den nord- østlige Del kom til at ligge omtrent i samme Niveau som nu, medens den sydvestlige Del laa ca. 10 Fod Højere end nu, og altsaa Var større i Areal end nu. Limfjor- den Var faaltdes kun en ganfle smal Rende, det nuværende Sejlløb, med ben nuværende „2 Favne Kurve" som Kystlinie, medens hele Nibe Bredning Var Land; ligesaa Har man udenfor Hals fundet „un- dersøist Tørv", hvilket viser, at Dele af Kattegattet ved Hals den Gang Var Land. I denne Periode for- trængtes Rensdyret afElsdhret, samtidig med at Birk og Bævre- asp indvandrede; senere kom Skov- fhrren sammen med Uroxen. F. I de følgende Aartusinder sænkes Vendsyssel atter, og „Sten- alderhavrt" dannes. For at vise Forskellen mellem Uoldiahavets og Stenalderhavets Udbredelse, kan man dele Vendsyssel i 3 Dele: Bakkenerne, 17 □ M'l, de Højeste Partier, Fladerne, 23 □ Mil, de mellemste Partier, Sletterne, 21 □ Mil, de laveste Partier. Voldiahavet dækkede over Fla- derne og Sletterne, tilsammen 44 □ Mil eller 3 Fjerdedele af Vend- syssel; Stenalderhavet dækkede-kun over Sletterne, 21 □ Mil, 1 Trediedel af Vendsyssel, derunder Læsø. Voldiasænkningen naaede nemlig 32 Fod ved Oland, 186 Fod ved Frederikshavn, men Stenalder- sænkningen naaede kun henholdsvis 16 a 40 Fod. (Beregningen af Arealerne har jeg foretaget paa samme Maade som i Artiklen for 20. Decbr. f. A. angivet). Over Havet laa altsaa i Noldia- tiden kun Bakkeoerne, 17 □ Mil; i den ældre Stenalder derimod baade Bakkeoerne og Fladerne, 40 □ Mil, som angivet paa oven- staaende Kort, der er tegnet efter A. Jessens geologifle Kort. Landets Form. Efter Kortet bestod Vendsyssel i Stenalderhavets Tid af et Dusin Oer, hvoraf en meget stor, med Sohedens Bakke som Centrum, ca 34 □ Mil, omfattende Partiet: Frederikshavn—Hirtshals—Lønstrnp —Hammer—Sæby, paa Kortet kal- det „Storøen". Ud mod Vesterhavet maa der, som A. Jessen og V. Nordmann har paavist, have været en Tange fra Lokken ned til Lerup-Partiet, der beskyttede mod Vest, ligesom nu ved Harboøre, Nissum og Ringkø- bing Fjord. Partiet Ost herfor dannedes af Limfjorden, der var svulmet op til et stort Jndhav med mange Oer, der deler det i 3 store Bassiner, kaldet Bredninger, nemlig: 1) StoreVildmose-Bred- ningen, som gennem Nybæk og „Klostergrøften" ved Løkken modtog Vesterhavets salte Vand, der betin- gede, atOsters kunde trives Her. Mod Ost gaar herfra en Bugt ind i „Storøen" mellem Brønderslev og Tylstrup, hvor nu Rhaa løber. Mod Syd begrænses Bredningen af en Række Oer, nemlig: Jetsmark, Nørbjerg, Aabh, Viersted, V. Haldne, Badum øg Hvørup. Mellem disse Oer førte Sunde ned til: 2) Gjøl-Bredningen, der tillige mødtøg det salte Vesterhavs- Vand gennem Sundet ved Logstør. Midt i denne Bredning laa Oerne : „Langeslund Huse", N.-Skøvsgaard, Bratskøv, Oland og Gjøl, men af de tø sidste Var kun Midtpartierne øver Band. Paa begge Sider af Hvørup-Oen strømmede Vandet fra hver af disse tø Bredninger ind i: 3) Ost-Bredningen, belig- gende mellem Hammer Bakkeparti øg Aalbørgbakkerne. Herfra førte et Sund mød Nordøst ind mellem Hammer øg Hcssingbakkerne ud i „Gjeraa-Sundet", hvør nu Gjeraa løber. Mød Sydost gaar Ost-Bred- ningen øver i Kattegattet, Hvortil Lille Vildmøse den Gang Hørte. 2 Pile angiver Vesterhavsvandets nordligste Indløb oz Udløb. Hele Vendsyssels nuværende Ost- kyst lige op til Skagen samt Læsø var under Vand; hror Voer Aa nu lober, gik en stor Bugt ind i „Storøen". Som et Minde om denne Salt- vandstid Har man fundet Salt- kilder, f. Ex. ved Toftegaard i Store Vildmose samt ved Boergaard og ved Orvad i Horby Sogn, an- givet ved et X paa de 3 Steder paa Kortet. Her er tillige ved en Stjerne angivet det Sted ved Skæ- rumhede, hvor den Videnstabelige Boring under Jessen og Milthers foretoges i 1905, og hvor man naaede faststaaende Skrivekridt i en Dybde af 636'/, Fod. I flere af Gruslagene, som Boret passerede, fandtes Saltvand. Planter og Dyr. I ben ældre Stenalder trænges Fyrreskovene mere og mere op Højlandet for tilsidst ogsaa der at fortrænges af Løvskovene; Eg og Elm er nu de dominerende. Af Pattedyr indvandrede Kronhjor- ten. Endvidere er fundet Knog- ler af Raadhr, Vildsvin, Ulv samt en Andefugl. Det salte Vand betingede, at Osters kunde trives. Talrige Ostersbanker er derfor fun- det her, f. Ex. ved Sæby, ved Tol- strup og Ostenaa paa begge Sider Uggerbh Aa's Udløb mød Nørd, ved Nybæk sydfor Løkken, ved Aastrup i Sundet mellem Jets- mark øg Aabh, hvor Banken endog er mindst 200 Tdr. Land og ind- til 16 Fod tyk, altsaa meget anse- lig ; endvidere i Gjøl Bredning : ved Enggaard, ved Birkelse, Langeslund, Langeslund Huse, to ved Nørre- øxesø, Jegerum, i Sundet mellem N. Skovsgaard og Bratflov (se nedenfor) og Paa Egholm, samt i Hvørup Mose i Sundet mellem Hvørup og Hammer Bakker. Som V. Nordmann har paavist, er Bløddyrenes Skaller høje og tykke i Partiet vest for Lerup, hvor Vesterhavet uhindret gik ind til den nuværende Logstør Bredning, — men tynde i Partiet ost for Lerup, hvilket er Bevis for, at disse østlige Bredninger maa have været delvis beflhttede mod Vesterhavet af Tan- gen mellem Lerup og Lokken. Mennesket. Affaldsdynger (Køkkenmoddinger), der stammer fra midlertidige Fangst- og Maaltidspladser, er fundet overalt. A. Jessen Henfører Hertil Dyngerne ved Nr. Sundby, Paa Gjøl og 2 paa Oland. Af faste Bopladser kan mindst 3 med Sikkerhed angives, Paa Kortet betegnet ved et Kors, nemlig: 1) ved N.-Skøvsgaard Paa Bakke- flraaningerne ned mod Sundet, Hvor den ovenfor nævnte Osters- banke findes; paa den anden Side Sundet findes en anden mindre Affaldsdynge. Stedet Har egnet sig fortrinligt til et Bøsted; 2) ved Vrensted paa Kysten af det Sund, der førte Vesterhavets salte Vand ind i Støre Vildmose Bred- ningen; ogsaa dette Sted Har ligget fortrinligt for et Bosted, nær ved Ostersbanken ved Nybæk Paa den anden Side Sundet; 3) ved Ransbæk vær Uggerbh, altsaa nær Ostersbanterne ved Tol- strup ved Uggerbh Aa. Man maa antage, at Stenalder- folket er naaet op til Nordkhsten langs Aaløbene. Paa Kortet er an- givet Osteraa og Uggerbh-Aaernes nuværende Løb; som man ser, ud- springer de nærved hinanden vest for SøhedenS Bakke, saa at man kan tænke fig, at Stenalderfolket Har fulgt deres Løb og derved sun- det Vej tværs igennem „Storøen" fra Shd til Nord. Af Redflaber, der stamme fra dette Folk, er ester Meddelelse af Hr. Lønborg-Friis i Vendsyssel sundet: Flintflækker og Blokke, Hvoraf disse ere udflaaede, Spaliere, Skrabere, sphdlignenbe Fltntspibser, raat formede Flintøxer, tarvelige Redflaber af Hjortetak, Skaar af Lerkar, kort sagt alt, hvad man Har fundet andetsteds i Danmark som karakteristifl for den ældre Sten- alder.