Udkast til Reglement for Lynafledere

6 3) Ledningsforbindelser (Krydsninger, Forgreninger og Forlængelser) udføres enten ved Surring med Bindetraad eller ved Splidsning, idet der sørges for en metallisk inderlig og mekanisk solid Forbindelse; saaledes er Kæde-, Øje-, Sløjfeforbindelser o. lign, utilstedelige. 4) Forbindelser med Metaldele dannes ved Skruebolte, Klemmer eller lign.; til Tagrender f. Ex. ved Surring med Bindetraad, idet der altid sørges for en metallisk inderlig og mekanisk solid Forbindelse. Hvor Forholdene tillade det, bør man tage Forbindelserne til Metaldelene udenpaa Bygningen. 5) Opfangerne dannes hensigtsmæssigt og billigt af selve Ledningen ved at lægge denne dobbelt, hvorved, den fornødne Stivhed opnaas. De sættes i ledende Forbindelse med Rygledningen ved Surring med Bindetraad og befæstes til Skorstene eller andre i Vejret ragende Bygningsdele. I Mangel deraf fæstes de til Rygledningen over en Ledningsbærer. 6) Jordledningerne dannes af Kablet, der opslaaet i sine enkelte Traade med disse i nogen ind- byrdes Afstand nedlægges i en Dybde af 30—40 cm. under Jordoverfladen. Den til Ledningen opgravede Rende lades aaben, indtil Anlæget er undersøgt første Gang. Kun korte Strækninger paa højst 3 Meters Længde kunne tilkastes, hvor Hensynet til Overkørsler, Indgangsdøre o. lign, gør det aldeles nødvendigt. Ligeledes maa de eventuelle Forbindelser til Gasrør, Vandrør og Jærnbaneskinner være let tilgængelige ved den første Undersøgelse af Anlæget. B. Haardttækkede Bygninger. Haardttækkede Bygninger kaldes her alle andre Bygninger end straatækkede, altsaa saavel zink-, jern-, skifer- og tegldækkede Bygninger som Bygninger med Spaantage, Tagpaptage, Bitumentage o. s. v. Lynlederne maa her ikke anbringes paa isolerede Ledningsbærere, men maa saavel paa Tag som paa Vægge ved Kramper, Hager eller Bøjler af Metal fæstes til Bygningsdelene enten umiddelbart til disse eller i en Afstand af højst 10 cm. derfra. Paa Grund af den mindre Brandfare ved haardttækkede Bygninger kau man her benytte større Maske- vidder, nemlig indtil 30 Meter. løvrigt kan her ofte, saaledes som ogsaa anført under de almindelige Regler, Lynaflederanlæget sim- plificeres i høj Grad ved de af andre Hensyn paa Bygningen værende Metaldele, som altid i fornøden Udstræk- ning bør inddrages i og forbindes med Lynaflederanlæget og da bedst saaledes, at de foroven forbindes med Lynlederne ved en opadgaaende Ledning og forneden ved en nedadgaaende (se Fig. 6). Forbindelser til Gas- og Vandrør ere her som altid særlig vigtige. Lynaflederanlæget af en saadan Bygning kan derfor eventuelt komme til kun at bestaa i Etablering af en elektrisk Forbindelse mellem de enkelte Dele af de ziukdækkede Rygninger samt mellem disse og Tagrenderne. Desuden maa Skorstenene forsynes med Opfangere, og Nedløbs- renderne ved Kabel forbindes med Jordledningerne, hvorved det maa paases, at Kablet altid samles med Ned- løbsrenden paa den faste Del af Stammen. IV. Bestemmelser for Lynaflederes Undersøgelse. Efter Husets Bygningsmaade og Anvendelse og efter den stedlige Lynildsfare (om det ligger isoleret eller ej, om Lynet har slaaet ned deri o. s. f.) maa Undersøgelserne foretages mere eller mindre hyppigt og være mere eller mindre omfattende. Al Bygninger, hvis Lynafleder bør undersøges særlig hyppigt, skal nævnes: Kirker, Møller, Fabrikker, Mejerier, Forsamlingshuse, Lader, som ere sammenbyggede med Vaaningshuse, og enhver Bygning, hvori Lynet tidligere har slaaet ned. Undersøgelserne bestaa i en mere eller mindre grundig Besigtigelse af Lynaflederanlæget, Bygningerne og Jordbundsforholdene, og kun naar særlige Forhold tale derfor, suppleres Besigtigelserne med galvaniske Maalinger af Lynaflederanlæget og af dets Overgangsmodstand til Jord. Disse Maalinger egne sig særlig godt til Paa visning af Forandringer i et Lynaflederanlæg og dets Overgangsmodstand til Jord; men da de ikke kræves almindeligt, skulle de ikke omtales nærmere her