Nogle Bemærkninger om Danmarks Klima
Uddragne af 10 Aars Vejriagttagelser paa Landh. Selskabets Stationer

22 Antal Dage, da den faldne Regn- og Sne- mængde overstiger: 20 Linier 5 Linier 10 Linier 15 Linier Januar 0,51 — 0,04 — 0,01 — ff — Februar 0,43 —- 0,03 — tt — ff — Marts 0,33 — 0,04 — — ft — April 0,33 -— 0,01 — H — tt — Maj 0,60 — 0,04 — tf — ff — Juni 1,45 — 0,19 — 0,01 — ff — Juli 1,43 — 0,20 — 0,01 — ft — August 1,60 — 0,31 — 0,13 — 0,04 — September 1,79 — 0,35 — 0,11 — 0,07 — Oktober 1,24 — 0,15 — 0,10 — ■— November 0,96 — 0,08 — 0,01 — 0,01 — December 0,92 — 0,05 — f, — tt — Aaret 11,59 — 1,48 — 0,31 — 0,12 — I September haves altsaa 5—6 Gange saa mange stærke Nedslag som i Marts og April. Den største Regnmængde, der er iagttaget i disse 10 Aar, faldt den 14de August 1865 paa Smidstrup, nemlig 35,5 Linier eller omtrent 3 Tommer. Af de enkelte Stationer har Smidstrup og dernæst Tarm havt de fleste store Nedslag, hvorimod Majbolgaard og dernæst Landbohojskolen har havt færrest. — For om mulig at erholde et Bidrag til Besvarelsen as Sporgsmaalet, om Skovene i Danmark i nogen væsentlig Grad indvirke paa Regnmængden, blev der 1862 paa- bcgyndt Iagttagelser over denne i og udenfor de silkeborg- frysenborgske Skove i Jylland og i og udenfor Skovene ved Fursoen i Sjælland. Ved at sammenstille Midlet af de 3 jydske Skovstationer: Silkeborg, Rodbæk og Kraghlund, med de udenfor disse Skove liggende Norresnede, Guldforhoved, Gron- bæk og Kalbygaard, og ligeledes de 2 sjællandske: Store Hare- skov og Hummeltofte med de omliggende: Landbohojstolen, Smorum og Loviselyst, sees, at den i de enkelte Maaneder snart er ftørre, snart mindre i Skovene end udenfor disse, at