Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909

Forfatter: J. BERGSØE

År: 1909

Forlag: TRYKT I STIFTSBOGTRYKKERIET

Sted: AARHUS

Sider: 94

UDK: 91 (489) (064)

VED

J. BERGSØE

POSTINSPEKTØR

LANDSUDSTILLINGENS INTENDANT

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Søndag den 1. Juni i Anledning af Dan- marks Riges Grundlovs 60-Aarsdag. Aabningshøj l ideligheden sluttedes med en Rhapsodi »Negrolife« af Carl Busch, hvorefter Kronprinsparret tog Afsked med Stævnets Ledere. Dr. Max Henius. raader fremragende Efter en Frokost- pause begyndte 2den Afdeling Kl. 1. Grev Moltke gav en Fremstilling af Ameri- kanerne set fra et dansk Synspunkt og udviklede Grundaar- sagerne til, at de For- enede Stater er blevet el paa saa mange Om- Land. Dette skyldes, hævdede Taleren, i første Række, at del var udvalgte Folk, der havde grundlagt de første Kolonier, og ikke Even- lyrere, som Amerika ejheller den Dag i Dag har Brug for. Derefter talte Professor, Dr. Georg Bran- des om Hjemlængsel. Greve C. Moltke. Plan indprentede Ud- vandrerne at lære deres Sønner og Døttre Kærlighed lii Danmark, saa- ledes al det dan- ske Sprog kunde h ives i en ny Va- riant paa frem- med Grund. Hjemlængsel skulde ikke være ørkesløs Senti- mentalitet, men levende og kraf- tig Følelse af Sammenhængen med det op- rindelige Hjemland, der søgte at styrke dette ved at forøge dets Rækkevidde og Betydning. Dette kunde ske ved at modarbejde den Smaalighed, hvorunder vi stønner, og dens Tvillingsøster Vrøvlet. Af fransk og tysk Indflydelse har vi mere end nok, vi trænger til angelsachsisk, især som Modvægt mod de Paavirkninger, der truer vor Selvstændighed. Alle Folkegrupper attraaer Indtrædelse i mægtige Forbund af vekslende Art og hyp- pig! med Stammefællesskab; kun i det skan- dinaviske Norden gaar Bevægelsen stik her- imod. De tre smaa nordiske Riger er dybere adskilte end nogensinde før. I Danmark er Opløsningsbestræbelserne universelle. Island vil kun have Konge fælles med Danmark, Færøerne stemmer i med; i Danmark er del pludselig blevet meget finere at være Jyde (nd at være Øbo; overhovedet staar Parti- erne saa skarpt imod hinanden, at det for- melig er i en Tone af Triumf, at enkelte for- kynder Umuligheden af nogel som helst Landsforsvar. De smaa Folk vil blive oversete og ud- viskede, naar de ikke gør sig kraftigt gæl- dende; bring os derfor fra Amerika den store Idé om Sammenslutningens Nødven- dighed. Efter at have omtalt en Række af de Mænd, der er typiske for Amerikas Aands- liv, nævnede Taleren nogle af de Grunde, der kunde lænkes at fremkalde Hjem- længslen. Maaske var del det hjemlige sin- dige Tempo, maaske Maden, eller dansk Ærlighed, maaske Hjemmets Kvinder og Sprog. For Erindringen rejste sig et Billede af Danmark som aandeligt Hele, af de store Døde, der har formet, smykket og beriget det. Det var dette Danmark, de Udvandrede elskede, elskede det som en Moder, som sig selv; thi ingen af os Danske vilde være den, han er, uden Danmark, heller ikke de Mænd og Kvinder, der længst var bosatte Hundre- der af Mile derfra — saa meget mere skal de da være velkomne i Hjemmet. Højskoleforstander Th. Bredsdorff holdt derefter et Foredrag om »Udlængsel« og ud- talte heri bl. a.: 186