Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909
Forfatter: J. BERGSØE
År: 1909
Forlag: TRYKT I STIFTSBOGTRYKKERIET
Sted: AARHUS
Sider: 94
UDK: 91 (489) (064)
VED
J. BERGSØE
POSTINSPEKTØR
LANDSUDSTILLINGENS INTENDANT
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Søndag den 1. Juni i Anledning af Dan-
marks Riges Grundlovs 60-Aarsdag.
Aabningshøj l ideligheden sluttedes med
en Rhapsodi »Negrolife« af Carl Busch,
hvorefter Kronprinsparret tog Afsked med
Stævnets Ledere.
Dr. Max Henius.
raader fremragende
Efter en Frokost-
pause begyndte 2den
Afdeling Kl. 1.
Grev Moltke gav en
Fremstilling af Ameri-
kanerne set fra et
dansk Synspunkt og
udviklede Grundaar-
sagerne til, at de For-
enede Stater er blevet
el paa saa mange Om-
Land.
Dette skyldes, hævdede Taleren, i første
Række, at del var udvalgte Folk, der havde
grundlagt de første Kolonier, og ikke Even-
lyrere, som Amerika ejheller den Dag i Dag
har Brug for.
Derefter talte Professor, Dr. Georg Bran-
des om Hjemlængsel.
Greve C. Moltke.
Plan indprentede Ud-
vandrerne at lære
deres Sønner og
Døttre Kærlighed
lii Danmark, saa-
ledes al det dan-
ske Sprog kunde
h ives i en ny Va-
riant paa frem-
med Grund.
Hjemlængsel
skulde ikke være
ørkesløs Senti-
mentalitet, men
levende og kraf-
tig Følelse af Sammenhængen med det op-
rindelige Hjemland, der søgte at styrke dette
ved at forøge dets Rækkevidde og Betydning.
Dette kunde ske ved at modarbejde den
Smaalighed, hvorunder vi stønner, og dens
Tvillingsøster Vrøvlet.
Af fransk og tysk Indflydelse har vi
mere end nok, vi trænger til angelsachsisk,
især som Modvægt mod de Paavirkninger,
der truer vor Selvstændighed.
Alle Folkegrupper attraaer Indtrædelse i
mægtige Forbund af vekslende Art og hyp-
pig! med Stammefællesskab; kun i det skan-
dinaviske Norden gaar Bevægelsen stik her-
imod. De tre smaa nordiske Riger er dybere
adskilte end nogensinde før. I Danmark er
Opløsningsbestræbelserne universelle. Island
vil kun have Konge fælles med Danmark,
Færøerne stemmer i med; i Danmark er del
pludselig blevet meget finere at være Jyde
(nd at være Øbo; overhovedet staar Parti-
erne saa skarpt imod hinanden, at det for-
melig er i en Tone af Triumf, at enkelte for-
kynder Umuligheden af nogel som helst
Landsforsvar.
De smaa Folk vil blive oversete og ud-
viskede, naar de ikke gør sig kraftigt gæl-
dende; bring os derfor fra Amerika den
store Idé om Sammenslutningens Nødven-
dighed.
Efter at have omtalt en Række af de
Mænd, der er typiske for Amerikas Aands-
liv, nævnede Taleren nogle af de Grunde,
der kunde lænkes at fremkalde Hjem-
længslen. Maaske var del det hjemlige sin-
dige Tempo, maaske Maden, eller dansk
Ærlighed, maaske Hjemmets Kvinder og
Sprog.
For Erindringen rejste sig et Billede af
Danmark som aandeligt Hele, af de store
Døde, der har formet, smykket og beriget
det. Det var dette Danmark, de Udvandrede
elskede, elskede det som en Moder, som sig
selv; thi ingen af os Danske vilde være den,
han er, uden Danmark, heller ikke de Mænd
og Kvinder, der længst var bosatte Hundre-
der af Mile derfra — saa meget mere skal
de da være velkomne i Hjemmet.
Højskoleforstander Th. Bredsdorff holdt
derefter et Foredrag om »Udlængsel« og ud-
talte heri bl. a.:
186