Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909

Udlængsel er fremtrædende hos Nord- boen. Vi længtes fra vor Histories Begyn- delse, i Vikingetiden, saa vi drog bort og grundede nye Riger i det fremmede, — og ned gennem Tiderne helt til vore Dage. Udlængsel er Ungdommens Kendemærke, og for et lille Folk simpelthen en Livsbetin- gelse. Vi kan ikke, smaa som vi er, spinde alt ud af os selv. Det er ikke saa under- ligt, om Sønnerne og Døttrene fra et lille Hjem fornemmer en ubændig Længsel efter at komme ud, og faa bredere Vinge- fang. Og det gør heller ikke noget, blot de husker, at alt, hvad de tumler med, maa sammenarbejdes med den oprindelige folke- lige Ejendommelighed. Vi har mødt triste dansk-amerikanske Individer, der havde tabt ethvert Spor af aandeligl Særpræg. Men vi har ogsaa mødt dem, som med Rod i deres Slægt havde naaet en rig Udvikling, et Vidsyn, en Fri- hedskærlighed, som vi sjældent træffer her- hjemme. Den ungdommelige Udlængsel har da sprængt adskilligt Snæversyn. Udlængslen, der drog Børnene bort, blev hos Forældrene til Udsyn, lil Fjærnsyn med Befrielse og Fornyelse. Udlængslen har skabt af et lille Folk et Folk i Erobring, og det har vi ikke mindst vore Dansk-Amerikanere at takke for. Der- ovre er Danskheden nu med i den store Livskamp, den store Folkeslagenes Bryd- nings- og Gæringsproces. Ingen kan sige, hvorledes denne Kamp ender. Maaske der lil sidst af det folkekao- tiske Kræfternes Brus fremstaar et nyt Men- neske, Fremtidens Amerikaner. Men hvad nu Udfaldet bliver, eet er sikkert: Danmark er med i Amerikas Nutids og Fremtids Hi- storie! Saa ser vi da Amerikas slore, fredelige Erobringsflaade med flyvende Stjernebanner paa Vej mod Fremtidens dunkle Opgaver. Og blandt Nationernes Farver skelner vi lydeligt Dannebrog. Afdelingen sluttede derpaa med, at For- samlingen afsang »Der er et yndigt Land«. Kl. 3V2 begyndte 3die og sidste Afdeling, som overværedes af Kronprinsen. Efter en indledende Musik talte den København, Dr. M. amerikanske Minister i F.Egan, om »the ame- rican of danish de- scent«. Ministeren udtalte bl. a., at han allid var cn Ynder af korte Ta- ler og da ganske sær- lig paa en varm Juli- Dag. Desuden var del hans Opgave ikke al . Dr. Maurice Francis Egan. sige noget, som de øv- rige Herrer allerede havde sagt, eller som kunde synes en Gentagelse af en Veltalen- hed, der i Virkeligheden lod ham meget lidt tilbage at bemærke. Dog kunde Ministeren ønske at gentage el Ordsprog, der var alle Nationers Fælles- eje: Al »en god Søn skaber altid en god Ægtemand«. For Amerikanere af dansk Oprindelse vilde Danmark altid vedblive al være det Land, de elsker. De havde vist delle paa de hundrede Maader, og de havde vundet Agtelse og Beundring i det Land, de havde taget som Fædreland, — saaledes som Mæn<l tager sig Hustruer, — netop i Kraft af det, de havde lært i Moderlandet. Skriftens Ord, al »Manden skal forlade sin Fader og Moder og holde sig lil sin Hu- stru«, er en af Naturens Sandheder; — at Mænd skulde være mindre Iro over for de- res Hustruer, fordi de elsker deres Moder, vilde jo være absurd, og Dansk-Amerikaneren kan aldrig, — dersom han er en Mand, — und- lade at elske, respektere og føly Taknemme- lighed over for det nye Land, som han — for at blive i Billedet, — har [agel til Viv. 187