Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909

KANTATE I KOR Fra den brusende Bugt, fra den mumlende Fjord stævned Skibene hid med Skalle ombord. Fra den muldede Mark og hvor Gyvelen slaar bragtes Kærner lil Sæden i Vaar. Fra den stræbende Stad, fra Maskinernes By rejste Snillet sit Værk i Hallernes Ly. Fra den bøgbrune Skov bruser Sangernes Røsl: Nu vil Sommeren modnes lil Høsi! SOLO Var Tiderne onde og Kaarene smaa, og var vore Planer kun Blink i det blaa, var Byrderne svære og Kræfterne faa; vi lærte at bie og bære. Men saa vi en Sirime af Vaardagens Gry, da spændte vi Bue og kæmpeel paany; de træge blev unge, de trælle blev kry, og Sangen fik Lyd paa vor Tunge. I Dagen den fagre som Brødre vi siod, af Smaabække voksed en brusende Flod. Lad Tvivlen kun trykke og prøve vorl Mod; vi tror paa vort Land og vor Lykke. II KOR Svinghjulel dirrer i Dampens Feber, Akslen er blank af Slid, Pendulel blinker i Svingels Bue og maaler den strømmende Tid, Skibsskruen snoer sig dybt under Bølgen, Hvirvlen er kogende hvid; sovende Mand fanger ikke Sejr, — stærk bliver Slægten i Strid. Draaberne funkler som Guld i Bægret, der fyldes af Dagens Flid, styrkende løfter de stolle Syner, født i en stræbende Tid, samlende maner de modiges Virke, sygne skal Nag og Nid; sovende Mand fanger ikke Sejr, — stærk bliver Slægten i Strid. SOLO MED KOR Slægternes dunkle Drøm om Gudernes Gnist fra det høje vaagned i Lysels Sirøm som virkende Daad for vort Øje, vunden af Viden modnel i Striden, Frugt af den modiges Møje. Tangernes blege Lag blev spredte af Ørnens Vinger, Dæmringen lysner mod Dag, mens Sejrshymnerne klinger. Løftet af Dybet, vristet fra Krybet, Aanden mod Solen sig svinger. RECITATION Bonden gav Styrke af Brødkornets Neg, Strid avled Snille hos Samfundets Stænder, Hamren og Høvlen i øvede Hænder dannede Jærnet og Skovenes Eg. — Kravene sieg. Kræfterne øgedes. Hæren sig rusler lil Fremtidens Slag, virkende vugger Maskinernes Stempler, Søjlerne høj nes i Kunstens Templer, Idrællen hejser i Blæsten sil Flag: Nu er det Dag — dristig lil Dyslen! Kræfterne log vi fra Kraterets Mund, Aarerne fandi vi i Klippernes Indre, Solstraalen fanged vi, Solen al lindre, Perlerne fandt vi paa Havdybets Bund. Fagrere Fund Fremtiden gemmer.