Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909

Forfatter: J. BERGSØE

År: 1909

Forlag: TRYKT I STIFTSBOGTRYKKERIET

Sted: AARHUS

Sider: 94

UDK: 91 (489) (064)

VED

J. BERGSØE

POSTINSPEKTØR

LANDSUDSTILLINGENS INTENDANT

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Mennesket voksede under sit Værk, Aanden har tegnel paa Himlen sin Bane, højt blev den baaren, Fremsynets Fane, Storværk blev større, den svage blev stærk, Lægmand og Klerk Samholdet sløtted. Tanker blev viklet af Sekiernes Svøb, klarere lysle de, ædlere blev de, Lidelser lindred de, Lovene skrev do, fastere bli’r de i Tidernes Løb — dér, hvor vi krøb, spænder vi Vingerne. Ud over Jorden og opad mod Sky knitrer Eleklromagnelens Gnister, Solgudens Karm vore Seere frister, Sejren er vunden i Morgenens Gry, vort er det ny — Luftens Aarhundrede! KOR Hjærnen og Haanden byggede Hallen, satte som Mærke Samhold og Fred. Hundreders Virke smykkede Byen nede ved Bugtens havfriske Bred. Borger og Bonde gav efter Ævne Frugien af Flidens signede Høst. Sejren er vunden, Lovsangen Ioner, baaren af Staalels malmfulde Røst. Daadstærke Kæmper, Gaadernes Mestre, tændte i Mulmel flammende Baal. Stærkere blev vi, højere sieg vi, sammen vi gaar mod Fremtidens Maal. III SANG Løfled vi højt din Hæder, søgte vi Skjul i din Favn, altid var der den samme dragende Magi i dil Navn. Slaar vi ved Essens Gløder, harver vi Sæd i Muld, Danmark — du kender os alle, hver én af dit Barnekuld. Drog vi paa Dragesnekker ud mod den fremmede Strand, aldrig glemte vi Vejen hjemad lil Fædrenes Land. Baner vi nye Veje, skuer vort Øje vidt, Danmark — da øges din Ære, og alt, hvad vi vandt, er dit. Henled vi Saar i Striden, hærgede Stormen vort Bo, aldrig segnet! del bedste: Fremtidens bærende Tro. Spænder vi Armens Sener, gløder vor Tankes Gnist, Danmark — vi bygger dil Virke, og Sejren er din tilsidst. Rejser vi Borgens Mure, bøder vi Hytlernes Tag; blusser Bavnen paa Bakke, fylkes et Folk om dil Flag. Svinger vi Sværd i Striden, slaar vi paa ensom Vagt, Danmark — du favner os alle med løftende Minders Magi. Efter Afsyngelsen af Kantaten talle Ud- stillingens Præsident sidste Gang fra Taler- stolen. Han mindede om, at en Udstilling er el kompliceret Apparat, og at Arbejdet, der gaar forud, har en ganske særlig Karak- ter og særlige Vanskeligheder, bl. a. fordi Byg- ningerne maa projekteres, forinden man ved, hvor mange Udstillere der kommer. Her var Arbejdet udført af et Forretningsudvalg og Funktionærer, som var uerfarne paa en Del af de Omraader, der hører Udstillingen til, og der var naturligvis begaaet Fejl. Man havde maattet støtte sig paa Erfaringerne fra den sidst afholdte store Udstilling i 1888, men saadanne Slutninger er usikre; som Eksempel kan fremdrages, at medens Mæl- 227