Beretning Om Landsudstillingen I Aarhus 1909
Forfatter: J. BERGSØE
År: 1909
Forlag: TRYKT I STIFTSBOGTRYKKERIET
Sted: AARHUS
Sider: 94
UDK: 91 (489) (064)
VED
J. BERGSØE
POSTINSPEKTØR
LANDSUDSTILLINGENS INTENDANT
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mennesket voksede under sit Værk,
Aanden har tegnel paa Himlen sin Bane,
højt blev den baaren, Fremsynets Fane,
Storværk blev større, den svage blev stærk,
Lægmand og Klerk
Samholdet sløtted.
Tanker blev viklet af Sekiernes Svøb,
klarere lysle de, ædlere blev de,
Lidelser lindred de, Lovene skrev do,
fastere bli’r de i Tidernes Løb
— dér, hvor vi krøb,
spænder vi Vingerne.
Ud over Jorden og opad mod Sky
knitrer Eleklromagnelens Gnister,
Solgudens Karm vore Seere frister,
Sejren er vunden i Morgenens Gry,
vort er det ny
— Luftens Aarhundrede!
KOR
Hjærnen og Haanden
byggede Hallen,
satte som Mærke
Samhold og Fred.
Hundreders Virke
smykkede Byen
nede ved Bugtens
havfriske Bred.
Borger og Bonde
gav efter Ævne
Frugien af Flidens
signede Høst.
Sejren er vunden,
Lovsangen Ioner,
baaren af Staalels
malmfulde Røst.
Daadstærke Kæmper,
Gaadernes Mestre,
tændte i Mulmel
flammende Baal.
Stærkere blev vi,
højere sieg vi,
sammen vi gaar mod
Fremtidens Maal.
III
SANG
Løfled vi højt din Hæder,
søgte vi Skjul i din Favn,
altid var der den samme
dragende Magi i dil Navn.
Slaar vi ved Essens Gløder,
harver vi Sæd i Muld,
Danmark — du kender os alle,
hver én af dit Barnekuld.
Drog vi paa Dragesnekker
ud mod den fremmede Strand,
aldrig glemte vi Vejen
hjemad lil Fædrenes Land.
Baner vi nye Veje,
skuer vort Øje vidt,
Danmark — da øges din Ære,
og alt, hvad vi vandt, er dit.
Henled vi Saar i Striden,
hærgede Stormen vort Bo,
aldrig segnet! del bedste:
Fremtidens bærende Tro.
Spænder vi Armens Sener,
gløder vor Tankes Gnist,
Danmark — vi bygger dil Virke,
og Sejren er din tilsidst.
Rejser vi Borgens Mure,
bøder vi Hytlernes Tag;
blusser Bavnen paa Bakke,
fylkes et Folk om dil Flag.
Svinger vi Sværd i Striden,
slaar vi paa ensom Vagt,
Danmark — du favner os alle
med løftende Minders Magi.
Efter Afsyngelsen af Kantaten talle Ud-
stillingens Præsident sidste Gang fra Taler-
stolen. Han mindede om, at en Udstilling
er el kompliceret Apparat, og at Arbejdet,
der gaar forud, har en ganske særlig Karak-
ter og særlige Vanskeligheder, bl. a. fordi Byg-
ningerne maa projekteres, forinden man ved,
hvor mange Udstillere der kommer. Her var
Arbejdet udført af et Forretningsudvalg og
Funktionærer, som var uerfarne paa en Del
af de Omraader, der hører Udstillingen til,
og der var naturligvis begaaet Fejl. Man
havde maattet støtte sig paa Erfaringerne
fra den sidst afholdte store Udstilling i 1888,
men saadanne Slutninger er usikre; som
Eksempel kan fremdrages, at medens Mæl-
227