Om Molersten

Om Molersten. 7 Fig. 5 viser et Parti af Svalklit, hvor store Dele af Molersklinten ere styrtede ned paa Strandbredden, og hvor Lagdelingen kan ses selv i de nedfaldne Blokke, og der er ogsaa her for mange vulkanske Lag, til at Moleret kan bruges. Det sorte, vulkanske Sand ses tyde- ligst paa Fig. 6, som viser et Parti fra Silstrup Klint. Den tykkeste sorte Stribe er dog ikke vulkansk Aske, men skyldes den saakaldte C e in e n t s t e n. Denne er en mørkegraa, kompakt Kalksten, no- get jærnholdig, saa at den ved Forvitring faar en brun Skorpe. Løser man den kulsure Kalk op i Saltsyre, bliver der talløse Kisel- alger tilbage, og disse Skaller ere ofte ganske hele, medens de i Mo- leret næsten kun findes som Brudstykker. Cementstenen er i Vir- keligheden opstaael af Moler, ved at dettes Porer ere bievne fyldte med Kalk, som er udskilt af det Vand, der har gennemtrængt Massen. Denne Kalk har beskyttet Kiselalgernes Skaller imod at knuses af de ovenpaa aflejrede Jordlags Vægt. Medens Moleret over Cemenl- stenlaget indeholder for mange vulkanske Lag til at kunne ud- nyttes, er Moleret underneden det ret frit for vulkanske Lag. men vilde kræve for megen Afrømning for at drages frem lil Brug. Cementstenen findes i Moleret dels i Form af Lag, dels i Form af flade Klumper eller »Boller«. Vi ville i det følgende se Afbild- ninger af saadanne Boller. Cementstenen har sit Navn af. al man har forsøgt at brænde naturlig Cement deraf, men Cementstenen forekom i for ringe Mængde og i for vekslende Beskaffenhed til denne Anvendelse. Forkastningen af Lagene ses bedst paa Fig. 7, der viser et Parti fra Ejerslev, nord for det Sted, hvor den store Brydning foretages, som jeg senere skal omtale. I Molersklinterne findes som allerede nævnt Lag af vulkansk Sand. De ere henlagte ved vulkanske Udbrud, der have afvekslet med Saltvandsaflejringer af Kiselalger. Askelagenes Tykkelse variere fra mindre end c. 10 mm til henimod 250 mm; de mellemliggende Molerlag ere gennemgaaende betydelig tykkere. Hvert enkelt Aske- lag fortsætter sig med forbavsende ensartet Tykkelse over lange Strækninger. Deres Antal er meget stort; i lianklit tælles saaledes mindst 55 Askelag. Hvor de Vulkaner have ligget, hvorfra dette Sand er kommet, ved man ikke, men man antager nærmest, at der i Molerets Dannelsestid har eksisteret vulkanske Øer eller et Fast- land med Vulkaner i Nærheden af Moleromraadet, maaske i det nu-