Om Molersten

12 H. 1. Hannover: endog var sømfast, 9: ikke revnede, naar man drev en Traadstift ind i den, saaledes som her kan vises med en Skille- rumssten. Dermed var Grunden lagt til en ny, naturlig, dansk Industri. Det har senere vist sig, at Brænding af Sten af Moler tidligere har været forsøgt af andre, ve] først af Generalmajor Wagner. Allerede fra Generalmajor Wagner i 1861—62 hørte Forchhammers geologiske Foredrag for den kgl. militære Højskoles Elever, fik han Interésse for Moleret og søgte siden paa flere Maader at udnytte det, nemlig foruden som nævnt til Varmeisolering ogsaa til Dynamit, Malerfarve m. m. og brændte Sten. Han brændte Prøvesten i Smedeilden paa Tøjhuset, og de holdt af og til godt, men senere Brændinger i 1873 paa den kgl. Porcellænsfabrik gave ikke tilstrækkelig sammenhængende Sten, og Brænding af nogle Sten omtrent i Murstensstørrelse mislyk- kedes helt. Senere prøvede Justitsraad Kabell*) at brænde Smaa- prøver. Et endnu senere Forsøg fra anden Side, hvorved en større Mængde Moler var ført til et Teglværk for virkelig at brænde Sten, strandede paa, at Stenene bleve altfor ulige store. Overbanemester Wellejus har velvilligst meddelt mig, at der til Indskud paa den 1876—77 opførte Jærnbanepostbygning i Kbhvn. blev anvendt brændte Molersten. der vare gjorte særlig porøse, ved at et eller andet organisk Stof — maaske Tørv — var blandet i Moleret og brændt bort ved Brændingen, som det jævnlig bruges ved Fremstilling af lette Mursten. Molerstenene kom fra Mors men fra ubekendt Leverandør. Ved Slatsprøveanslaltens Forsøg havdes der til Raadighed en elektrisk Ovn, hvori Temperaturen ved Brændingen kunde maales meget nøjagtig, hvad man ikke havde havt ved tidligere Forsøg. Ikke desto mindre viste det sig. at der var en meget lang Vej fra et vellykket Laboratorieforsøg til en vellykket Industri. Da Anstalten havde udført sine vellykkede Laboratorieforsøg, henvendte den sig til Administrationen for S k r i k e s Stiftelse og foreslog Stiftelsen at bevilge 1000 Kr. dels til fort- *) Kabell eksperimenterede efter Opgivende først med Kiselgur fra Flens- borg, senere med Mö fra Langaa, som han anvendte til Isolering og blandet med Ler til brændte Sten, og endelig med Moler, hvoraf han brændte Stenprøver.