Om Molersten

Om Molersten. 37 seelse, som han nyder i Fagkredse, ere Stenene ved at vinde be- tydelig Indgang til nævnte Øjemed baade i England og Tyskland. Man har ganske vist tidligere brugt Kiselgursten til Kedelind- muring. Saaledes laver det bekendte Firma Grunzweig & Hartmann i Celle »Diatomitsteine« af Kiselgur, plastisk Ler og Kork, hvoraf Korken naturligvis brænder bort ved Stenenes Brænding, og saadanne Sten bruges baade i den engelske og tyske Marine og veje kun det halve af Molersten. Men de koste i tysk Normalformal, der er 33 % større i Volumen end dansk, c. 200 Rink. pr. Tusind, medens Molersten) af samme Formal kun koste 80 Rmk. og ere meget stærkere. Den daarlige Varmeledningsevne ventes al ville give et stort Marked for Stenene ikke blot til Beklædning af Ovne, in d- v e n d i g i Skorstene og Isolering af V a r m e k a m r e, Iskældere m. m., men ogsaa til Bygninger i kolde Lande som det nordlige Rusland, Sibirien m. ni., men hvis Stenene skulle bruges u d v e n d i g t i Bygninger, m a a de b r æ ndes stær- kere, hvorved de blive noget tungere. Ellers laale de nemlig ikke godt Frost, men kunne sprænges, naar det Vand, der let indsuges i deres Porer, fryser til Is. Naturligvis spiller samtidig Letheden en Rolle. Den vil uden Tvivl gøre Stenene værdifulde til Bygning af K a r n a p p e r, og eksempelvis kan anføres, at i Göteborg blev der kun givet Tilladelse til at bygge en Etage lil paa et Hus i et givet Tilfælde paa Betingelse af, al der anvendtes Molersten dertil, da disse jo kun veje omtrent det halve af almindelige Mursten. Skønt Stenene ere brændte ved kun c. 800°, slaa de sig dog godt mod Ildebrand, nemlig formedelst deres slette Varmeledningsevne. Her skal der efter Statsprøveanstaltens Aarsberetning for 1907*) gøres Rede for Forsøg desangaaende udførte for Frederiksholm Tegl- og Kalkværker: Der ønskedes undersøgt, om en een Stens Mur kunde modstaa Virkningen af en Ildebrand, uden at Murens Bæreevne ophørte, ved at de enkelte Sten sintrede eller smeltede. Paa Østre Gasværks Terræn opmuredes et Forsøgshus, hvis Konstruktion fremgaar af hosslaaende Fotografier. Forsøgshuset, hvis Grundplan havde de i nedenstaaende Skitse angivne Maal. havde en *) »Ingeniøren« 1908, S. 225.