ForsideBøgerOm Molersten

Om Molersten

Forfatter: H. I. Hannover

År: 1912

Serie: Særtryk af Fysisk Tidsskrift

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 45

UDK: 691.3

Foredrag Holdt i Selskabets for Naturlærens Udbredelse den 27. Marts 1912

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
42 H. I. Hannover: nu finder Fabrikation af Molersten Sted i Ueckermiinde ved Stettin, hvor der skal laves 4 å 5 Millioner Sten aarlig. Af mere specielle Anvendelser af Molersten skal jeg anføre, at de kunne bruges til H v æ s s e s t e, n , og at jeg alle- rede for over et halvt Aar siden med Held har foreslaaet dem an- vendte til til at sætte S tryge j ærn fra sig paa. Nylig (d. 9. Marts) saa jeg i »Berlingske Tidende«s Aftenavis under »gode Raad« og Overskriften: Mursten til Strygejern, at der stod: »I Stedet for en Rist til Strygejern benyt da hellere en almindelig Mursten; Jer- nene vil da holde længere varme.« Men Molersten er formedelst deres daarlige Varmeledningsevne endnu bedre til dette Brug, især da man, samtidig med at man tager Strygejærnet af Stenen, kan slibe dets Underside benåd Stenen og derved holde det blankt og glat. Efter mit Forslag har Dir. Køhier til dette Brug fremstillet de her staaende Sten, som have en Form, der er ligedannet med Stryge- jærnets Underflade. Inden man sætter Strygejærnet paa Tøjet, maa man gnide det hen ad en Klud, for at det ikke skal smitte lyserødt af. Da det viser sig, at man uden synderlig Besvær kan skære i Stenene, har Hr. Billedhugger Bundgaard paa min Anmodning været saa imødekommende at skære disse Relieffer i Molersten, nemlig en Kentaur i højt Relief og en Fisk i lavt Relief. Ved at indmure saadanne lyserøde Relieffer i hvide Vægge, maa man uden Tvivl kunne faa en smuk Virkning, ja selv uden Udskæ- ringer ville Stenene kunne være af dekorativ Virkning, f. Eks. som lyserøde Baand paa hvid Bund. Skæringen sker med Lethed med almindeligt Billedskærerværktøj, der dog naturligvis sløves en Del. Røde Sandsten ville være langt besværligere at hugge og ikke saa godt egne sig til indvendig Dekoration. Vore Arkitekter bør for- mentlig have deres Opmærksomhed henvendt paa dette nye De- korationsmateriale. Da der kan skæres i Stenene, har jeg tænkt, at de kunde bruges som Forme for letsmeltelige Metaller, f. Eks. til Tinsoldatstø b- n i n g i Stedet for Gibs-, Skifer- og Messingforme. Gibsforme ere formedelst deres Porøsitet gode til al give Luften Passage ved Støb- ningen, saa at den kan undvige fra Formens Indre og undgaa at danne Blærer, men de holde daarligt. Skiferforme ere ret dyre og kunne, naar Haardlblyet til Tinsoldater er for varmt, let springe efter Lagdelingen, og hverken Skiferforme eller de meget dyre, cisele-