Om Molersten

4 H. I. Hannover: anden Art, der atier give større Skaller. Diametren af de i disse Figurer viste Skaller er c. 1/5 min. I større Maalestok er i Nr. I og 2 visl Bund eller Laag sete i et skraal Snit, med de Huller, som Forfatterne antog, at de have. I Nr. 1 er tilhøjre en Del af Bun- den eller Laaget brækket af Cementstenen, saa al denne ses blottet og med Fremspring, der have naaet ind i Hullerne, medens Nr. 2 viser, hvorledes et Brud er forløbet gennem 4 Huller. Angaaende yderligere Forklaring af Figurernes Detailler maa henvises lil selve Afhand- lingen. Fig. 2. Detailler af en Kiselalge i Cementsten*). Moleret maa skelnes fra Mo, som Juslilsraad Kabell i sin Tid kaldte en Diatomédannelse ved Langaa, fordi den manglede Mo- lerets Lerindhold. I Sverrig og Norge betegner Mo en sandet Slette. Moet ved Langaa er en Ferskvandskisel fra Kvartærperioden, me- dens Moleret er en Saltvandskisel fra Tertiær- perioden. Forsøg paa al brænde Sten af Mo paa Statsprøve- anstalten ere ganske mislykkede, idet Stenene nok bleve lette, endog meget lette, men af en altfor løs Sammenhæng. *) Efter den i foranstaaende Note 2 først nævnte, belgiske Afhandling, Pl. I. Kendskabet til begge Afhandlinger skylder jeg Dr. Hartz.