94
BERING LIISBERG
II
stian IV, har Københavnerne med stor Undren set et Fartøj, et Skib
i deres Havn, som var dannet uden Spor af Metal.
I April 1638, hedder det, kom nogle Russere fra Narva til Køben-
havn med en Skude, »udi hvilken ikke var Søm, Jærnbolter eller Jærn-
44. Bayeux Tapetet giver i vævet Arbejde en samtidig Fremstill. af Vilh. af Normandiets Erobring af England.
Jarl Harald Godwinssøn agter sig paa Jagt med Falk og Hunde og rider med sine Svende til Bosham
(en Havn ved Kanalen) for derfra at sejle ned ad Kysten. Men først gaar han i Kirke
nagler, men den var alene vunden (d. v. s. forbundet) med Vidier og
var ladet med Hør, som de solgte i København. Saadanne Folk med
saadan en Skude vidste man ikke i Mands Minde at være kommen her
til Staden.«
Med større Ret kan man sikkert som et Tegn paa, at Halsnøbaaden
hører til et noget ældre Tidsrum end Nydamsbaaden, anføre den ejen-
dommelige Maade Surringshullerne i Klædningsplankerne og Span-
terne er frembragt paa. De er nemlig ikke borede, men glødede igen-
nem Træet. Der er gjort Begyndelse, en »Ansats« til hvert Hul, med
en Kniv, men derefter er det brændt gennem Træet med Glød. Og
denne Fremgangsmaade viser utvivlsomt, at Halsnøbaaden hører en
ældre Tid til end Nydamsbaaden.
Andre Fund i Norge og Sverige af Fartøjsrester viser hen til samme
Type og samme Tidsalder som Halsnøbaaden og den noget senere