II
VIKINGETIDEN
93
og til Stævntræerne for og agter, er de i Halsnø-Baaden syet til hinanden
med Rodtrævler og syet til Stævntræerne med stærkt tjæret Garn.
Med andre Ord: Halsnø-Baaden er, i Modsætning til Nydams-
baaden, udført uden mindste Benyttelse af Jærn eller Metal.
Dette kunde synes at betyde, at den er fremstaaet i en Periode,
hvor Jærnets Brug endnu ikke var kendt, eller hvor Jærnet var i alt
Fald saa sjældent, at det ikke benyttedes til Søm, — at altsaa Baaden
hørte til Tiden før Jærn-
alderen eller i alt Fald
til dennes første Begyn-
delse.
Men den Omstæn-
dighed, at der ikke findes
mindste Spor af Jærn i
Halsnøbaaden bør ikke
friste til slig en Slutning.
Thi den vilde være urig-
tig. Hundreder af Aar
efter Jærnalderens Be-
gyndelse i Norden, be-
nyttedes her i de mest
afsides og fra Kultur-
strømmene i Europa
43. Vægmaleri i Herculanum.
længst fjernede Egne, Fartøjer, der var dannede uden noget Metal.
I 1138 omtaler en Saga en Skude i Norge, der var bygget uden Søm,
og hvis Klædningsplanker og Spanter var bundet sammen med Dyre-
sener; i Stedet for Knæer af Træ var der benyttet Vidier.
Og dette Fartøj var ikke saa helt lille. Det var paa fire og tyve
Aarer. Men meget betegnende, føjes dertil, var det bygget ikke af
Nordmænd, men af Finlapper.
Den næste Baad af samme eller lignende Type, der omtales, stam-
mer ligeledes fra det høje Nord. Den kom i 1189 til Island fra Grøn-
land, havde tretten Mands Besætning og beskreves som »bundet med
Trænagler og Dyresener«.
Og endnu langt senere, saa langt ned i Tiden som under Chri-