Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
BERING LIISBERG
II
og kunde blive skæbnesvangert for hele Togtet, stod ham klart i samme
Nu. Men Hertug Vilhelm var ikke Efterkommer af de nordiske Vi-
kinger for ingenting; han var — om nogen — ruse comme un Norman.
Med et Spring var han paa Benene, løftede sine jordfyldte Hænder
højt i Vejret, og raabte saa det kunde høres af alle omkring ham: »Jeg
har grebet denne Jord med min Haand — og ved Gud, den er min!«.
Og det blev hans. Men med denne Normannernes Erobring af Eng-
land blev der for anden Gang indpodet nordisk Blod og dermed nor-
disk Kraft i det angelsaksiske Folk og dermed Grunden endelig lagt
til det engelske Folks Storhed.
Cæsars foran gengivne Udtalelse om Veneternes Baade samt for-
skellige Skibsfund i Danmark og Norge sætter os i Stand til at danne
os en Forestilling om Skibsbygningens Udvikling i det første Tusinde
Aar af vor Tidsregning.
En i Halsnø, i det gamle Hordaland paa norske Vestkyst, fundet
Baad eller rettere Del af en Baad, turde være det ældste Fartøj eller
Brudstykke af et Fartøj, der er fremdraget i Norden.
Det er en Robaad af ganske samme Type som Nydamsbaaden og
lige saa enkel og oprindelig i sin Bygning som denne. Det hele Far-
tøj bestaar kun af Klædning, Spanter og Stævntræer. I Kølplanken
og i hver Klædningsplanke er der som i Nydamsbaaden ved Bort-
hugning eller »Afskrælning« udsparet Klamper, to for hver Spant, den
ene lodret over den anden. Til disse Klamper er Spanterne surret
fast med Rodtrævler, først til Kølplanken i Bunden og derfra opefter
til Siderne. I hver Klamp er der to Huller, mellem hvilke Spantets
yderste smalle Kant hviler, og Rodtrævlerne er taget først gennem
Klampens forreste Hul, derfra vist gennem Hullet i Spantet, ned gen-
nem Klampens agterste Hul, neden om dens Kant og tilbage gennem
Hullet i Spantet, tilbage op gennem det forreste Hul i Klampen og
saaledes fremdeles.
Kølen, der er ganske flad som paa Nydamsbaaden, er saaledes i
Forhold til Spanterne behandlet ganske som en almindelig Klædnings-
planke. Men medens Klædningsplankerne i Nydamsbaaden i Længde-
retningen er boltet med Jærnbolte eller Spiger til hinanden indbyrdes