Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
92 BERING LIISBERG II og kunde blive skæbnesvangert for hele Togtet, stod ham klart i samme Nu. Men Hertug Vilhelm var ikke Efterkommer af de nordiske Vi- kinger for ingenting; han var — om nogen — ruse comme un Norman. Med et Spring var han paa Benene, løftede sine jordfyldte Hænder højt i Vejret, og raabte saa det kunde høres af alle omkring ham: »Jeg har grebet denne Jord med min Haand — og ved Gud, den er min!«. Og det blev hans. Men med denne Normannernes Erobring af Eng- land blev der for anden Gang indpodet nordisk Blod og dermed nor- disk Kraft i det angelsaksiske Folk og dermed Grunden endelig lagt til det engelske Folks Storhed. Cæsars foran gengivne Udtalelse om Veneternes Baade samt for- skellige Skibsfund i Danmark og Norge sætter os i Stand til at danne os en Forestilling om Skibsbygningens Udvikling i det første Tusinde Aar af vor Tidsregning. En i Halsnø, i det gamle Hordaland paa norske Vestkyst, fundet Baad eller rettere Del af en Baad, turde være det ældste Fartøj eller Brudstykke af et Fartøj, der er fremdraget i Norden. Det er en Robaad af ganske samme Type som Nydamsbaaden og lige saa enkel og oprindelig i sin Bygning som denne. Det hele Far- tøj bestaar kun af Klædning, Spanter og Stævntræer. I Kølplanken og i hver Klædningsplanke er der som i Nydamsbaaden ved Bort- hugning eller »Afskrælning« udsparet Klamper, to for hver Spant, den ene lodret over den anden. Til disse Klamper er Spanterne surret fast med Rodtrævler, først til Kølplanken i Bunden og derfra opefter til Siderne. I hver Klamp er der to Huller, mellem hvilke Spantets yderste smalle Kant hviler, og Rodtrævlerne er taget først gennem Klampens forreste Hul, derfra vist gennem Hullet i Spantet, ned gen- nem Klampens agterste Hul, neden om dens Kant og tilbage gennem Hullet i Spantet, tilbage op gennem det forreste Hul i Klampen og saaledes fremdeles. Kølen, der er ganske flad som paa Nydamsbaaden, er saaledes i Forhold til Spanterne behandlet ganske som en almindelig Klædnings- planke. Men medens Klædningsplankerne i Nydamsbaaden i Længde- retningen er boltet med Jærnbolte eller Spiger til hinanden indbyrdes