Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
II VIKINGETIDEN 107 Af de Baade fra forhistorisk Tid, der er fremdraget i Danmark og Norge, vil man ikke tage i Betænkning at kalde Fartøjet fra Nydam Mose en Baad, medens man om de norske Fartøjer fra Gokstad og Oseberg vilde være mere tilbøjelig til at give dem Betegnelsen Skibe. 57. Bayeux Tapetet. Her bærer de Rustninger og Vaaben om Bord. En Vogn med et Vinfad og Vaaben køres ned til højre. Egentlig ganske med Urette. Thi Fartøjet fra Nydam er lige saa meget Skib som det fra Gokstad eller Oseberg. Ordet Skib betyder oprindelig Baad og afledes af et indogermansk Gerningsord skeib, der betyder at hugge, skrælle ud, og dermed det som er hulet, skrællet ud, nemlig den udhulede Træstamme eller Baaden. Man er i vore Dage vant til at forbinde Ordet Sejl med Forestillin- gen om et Skib. Vistnok af den Grund kommer Fartøjerne fra Gok- stad og Oseberg til at staa for En snarere som Skibe end som Baade. Alle de forhistoriske Fartøjer og alle Fartøjer i vor tidligste Middel- alder var Baade, enten de nu udelukkende var Robaade, eller de var Robaade, der tillige, under særlige Forhold, kunde benytte Sejl og Vind som Drivkraft. Baadenes Størrelse blev angivet efter det samlede Antal Aarer,