Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

138 BERING LIISBERG III vande. Derfor hænder det ogsaa, at de misbruge denne Tilladelse, som de har faaet med Hensyn til Fjenderne, ved at gøre den gældende mod deres egne Landsmænd.« For at skaffe den Fred paa Søen, som den stigende Handel i høj Grad gjorde ønskelig, satte enkelte af Kongerne, hvem det var mere om at gøre at skaffe Ro og Orden paa Havene end at stikke nogle Penge i Lommen, kampøvede Mænd til Høvdinger paa de Steder, hvor der var særlig betydelig Søfart at værne. Saaledes satte Knud den Hellige den raske Egil Regnersøn til Høvding paa Bornholm. Men Kamp- lysten og sandsynligvis ikke mindre Lysten efter rigt Bytte laa den 77. Mønt med Indskrift Valdemarus— Absalon (præget i Roskilde). højbaarne Mand saa meget i Blodet, at han ikke lod det blive ved at værne Øen og Skibsfarten paa Øen mod Sørøvere, men hærgede med sine atten Skibe efter Evne i Vendernes Farvande. Dette gav saa atter Anledning til, at Venderne søgte at hævne sig, saa Østersøen stadig var fuld af Kamp og Uro. Og Blod-Egil, under hvil- ket Navn Egil Regnersøn er blevet berygtet i Historien, blev tillige mis- tænkt for undertiden at gøre fredelige Handelsskibe til Bytte, hvis Sej- lads han netop var sat til at værge. Saaledes klagede den norske Konge Olaf Kyrre over, at et rigt lastet norsk Handelsskib, som paa sin Rejse til Bornholm lykkelig og vel var kommet gennem Sundet, derefter var sporløst forsvundet, hvorfor han bad den danske Kong Knud (den Hellige) skaffe Oplysning om Skibet. Og saa stor var Kong Knuds Iver for at skaffe Fred paa Søen, at han selv med nogle Skibe drog til Bornholm for at skaffe Lys i Sagen. Spor af en stor Ild paa Stran- den samt Beretninger af Folk paa Stedet bestyrkede Kongen saa meget i hans Mistanke, at han lod Blod-Egil gribe. Og over for Kongen be- kendte han da ogsaa, at han en Morgen tidlig, da det norske Skib ved indtraadt Lavvande laa paa Grund, havde gjort sig til Herre over det, røvet Godset og brændt Skib og Mandskab paa Stedet. Med saadanne Vogtere for Søfartens Fred og med Fjender som de hurtige og gridske Vender forstaar man, at det stod ilde til med dansk Skibsfart og Skibshandel. Og det blev ikke bedre under den alminde-