Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

Ill SØFART OG SØHANDEL I MIDDELALDEREN 139 lige Opløsning, som truede Riget henimod Midten af det tolvte Aar- hundrede. Jyllands Østkyst, fra Vendsyssel til Ejderen, laa øde og uopdyrket hen som Følge af Vendernes Plyndringer; Fyn var udplynd- ret og hærget, saa ingen skulde tro, Øen kunde rejse sig igen, og Sjæl- lands Østkyst og Sydkyst var øde og mennesketomme. Det var fra Roskilde By, den Bevægelse udgik, der senere med Valdemar og Absalon i Spidsen skulde frelse Landet fra Undergang og skabe en ny Tid i Danmark. Der dannedes af en behjertet Borger i Byen, Sømand eller farende Købmand, et kristeligt Vikinge-Broder- skab. Dette Lags Tugt og Skik var følgende, som vi læser det hos Sakse: »Vikingerne havde Lov til at tage de Snækker, de fandt bedst tjenlige, uden Ejerens Samtykke, mod at give ham ottende Delen af Byttet i Skibsleje. Før de stod til Søs, skriftede de for en Præst deres gamle Synder, og efter udstanden Kirkebod nød de den hellige Nadver, som om de alt var paa Dødens Tærskel; de tænkte, at alt vilde lykkes dem bedre, naar de inden Kampen højtidelig havde vun- det Guds Naade. De tog kun liden Farkost med, undgik al Byrde og Tynge og nøjedes slet og ret med Vaaben og Føde, men havde intet med, der kunde sinke Søfærden. Vaagenætter og knap Kost vankede der nok af; Søvn fik de kun siddende med Haanden paa Aarelommen. Sejlede de langs Kysten, lod de den forud afsøge ved Spejdere, for ikke at møde noget ukendt eller uforudset. Blæste Børen dem hen til en 0, saa landede de der, men sendte Folk ud at strejfe rundt paa Læ- siden, fordi fremmed Flaade snarest søgte Havn i smult Vande. Tit og ofte stred de mod Fjenden, men altid var Sejren dem let og kostede dem fast intet Blod. Byttet delte de lige, og Styresmandens Lod var ikke større end de menige Sømænds. Fandt de kristne Fanger i de Skibe, de tog, gav de dem Klæder og sendte dem hjem til deres eget: saa gode var de mod deres Trosfæller. To og firsindstyve Vikingesnækker tog de fra Tid til anden, uden at de selv nogen Sinde havde en større Flaade end to og tyve Skibe. Manglede de Midler, saa skod Borgerne sam- men til dem, mod til Løn at faa det halve af Byttet«. Dette Vikinge lag fandt som sagt først Venner i Roskilde, men bredte sig snart fra Byen ud blandt Bønderne og vandt Tilslutning næsten over hele Sjæl-