Ill SØFART OG SØHANDEL I MIDDELALDEREN 141
strede Lybæk hurtigt op. De Handelsflaader, der tidligere i stort Tal
og med rig Last af alle Slags Varer, særlig med de kostbare og efter-
spurgte russiske Pelsvarer, var kommet Østerfra, søgte nu ikke længere
ind i Slien til Slesvig, men ad den lettere Vej ind i Traven til Lybæk,
hvis Købmænd sad inde med saa gode Forbindelser over hele Tysk-
land, hvor der under Korstogene var vakt et mægtigt Handelsrøre,
og som nu ikke længere afspærredes fra Norden ved en fjendtlig, rov-
gerrig slavisk Befolkning, at de kunde yde lettere Forsendelse, højere
Priser og større Fordele paa alle Omraader, end Handelsmændene i
Slesvig havde været i Stand til.
Henrik Løve, der alle Vegne søgte at modarbejde de Danskes Magt-
udvidelse i Østersøen, lagde alle Aarer for Borde for at ophjælpe og
fremme Handelen i hans nye By Lybæk. 1163 indbød han Købmændene
paa alle kendte Handelspladser i Norden og ved Østersøen til at komme
til Lybæk, hvor de skulde blive vel modtagne og faa fuld Frihed til
at handle, eller som det hed i Stadens Sprog: Frihed til at »handle
uden Told og Hanse«.
Men den danske Konge saa lige saa klart Lybæks Betydning for
Handelens Udvikling som den saksiske Hertug og forstod med Snild-
hed at udnytte Uenigheden mellem Hertugen og Kejseren. Henrik
Løves Fald betød Fremgang for de Danskes Planer. I September 1201
lagde Valdemar Sejr pludselig Beslag paa de lybske Skibe med alt
deres Gods paa Skanørmarkedet og tog Købmændene til Fange, og
et Par Maaneder senere gjorde han sig til Herre over Travemundingen
og Byen Lybæk.
Og da Estland senere hen blev vundet, var Yderpunkterne for den
gamle blomstrende Handelslinie i Øst som i Vest i den danske Krones
Magt.
Følgerne af Vendernes Underkuelse og Fortyskningen af Landene
Syd for Østersøen spores hurtigt paa Handelens Fremvækst i Dan-
mark. Ligesom Absalon ved Anlæget af det faste Stentaarn paa Hol-