Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

142 BERING LIISBERG III men i Sundet mellem Amager og Sjælland havde givet Kysten her et Værn mod Sørøvere, saa Landets Indbyggere, som Sakse skriver, »finge Tryghed til Sejling og Havn«, saaledes værnede Kong Valdemar og andre af Rigets Stormænd andre Dele af Landet ved en Række Borge — som Vordingborg, Nyborg, Kalundborg o. a. — og over alt i Landet blev der skabt en længe ukendt Ro og Fred paa Søen. Medens man tidligere af Hensyn til Overfald paa Søen kun i Flok og Følge kunde sejle til Fiskemarkederne, fik Enkeltmænd nu langt større Frihed til at røre sig, og Deltagelsen i Handelslivet paa Fiske- pladserne er blevet langt større end tidligere. Det nye store Marked, der blev aabnet for Afsætning af Landets Frembringelser ved at de slaviske Folk trængtes bort af tyske Stam- mer, frembragte straks en livlig Færdsel af danske Fartøjer tværs over Østersøen. Paa Danmarks Kyster vokser den ene By, Købing, frem efter den anden. De ældre laa af Hensyn til Sikkerheden helt inde i Landet eller ved den inderste Bund af de lange Fjorde, hvor Sørøvere ikke uventet kunde falde over dem, men først maatte nærme sig Kysten og dernæst ro op gennem Fjorden, hvilket gav Befolkningen Tid til at flygte til et eller andet befæstet Punkt i Nærheden og mulig redde Livet og enkelte Værdisager. I Modsætning til disse ældre Byer vokser i Valdemarernes Tid, da der er skabt Fred paa Søen, Strandkøbingerne frem, Byerne paa den aabne Strand, selv aabne eller kun i ringe Grad befæstede. Den Navneforandring, Absalons By undergik, da den fra Havn gik over til at blive Købmændenes Havn, kan betragtes som et Symbol for de fleste af Tidens danske Byer i Almindelighed. Det er betegnende for Søhandelens Udvikling hos os, at disse nye Købstæder af sig selv vokser frem paa Kysterne, hvor en naturlig Havn har budt sikker og god Liggeplads for Skibe og let Forbindelse med Land. Det faldt af sig selv, at Landets Herre, som var interesseret i, at der kunde føres Tilsyn med, hvem der løb ind i Landets Havne, og hvis fornemste Pligt det var at hævde Lov og Ret i sit Rige, fik Høj- hedsretten over Byerne, hvor en Mængde Mennesker kom til at bo tæt sammen under ganske andre Forhold, end de var vant til i Lands- byerne, og hvor der maatte gives særlige og skarpe Regler for Over-