Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
148 BERING LIISBERG III betydningsfulde Følger. Erobringerne i Østersølandene var Hærtog; de blev ikke saaledes som de tyske Tog mod Venderne fulgt af en Skare Bønder og Købmænd, der slog sig ned paa Stedet og blev Kolonisatorer. Og da Lybæk og Hamborg gled ud af den danske Konges Haand, undlod han at fratage dem de Handelsforrettigheder, som de havde faaet som danske Undersaatter: Toldlettelser, Begunstigelser m. H. t. Strandretten og egen Jurisdiktion paa Markedet i Skaane. Og dertil den vistnok selvtagne, men gennem Aarene hævdede Frihed til at handle overalt paa Kysterne, umiddelbart med Bønderne, til største Skade for Handelens Udvikling i Købstæderne. Medens Storhandelen saaledes lidt efter lidt gled fra de danske Købmænd over til de tyske, var der endnu nogen Tid efter Valdemar Sejrs Død Fremgang i den indenrigske Handel og dermed i Skibs- farten. Men i det følgende Tidsrum, under Stridighederne mellem Kongerne og Rigets Stormænd og under den stigende Opløsning, gik det mere og mere tilbage med Handelen i Danmark. Kongerne synes ikke, som i andre Lande, at have haft Forstaaelsen af den Betydning, Borgerstandens Opkomst kunde have for dem selv. Det kan mulig forklares derigennem, at Borgerstanden i denne Byernes første Tid var for lidt udviklet og for lidet selvstændig til at kunne paaregnes som en Støtte for Kongemagten. Kongerne lod det blive ved at give Byerne de Rettigheder, Borgerne bad om, eller bekræfte de engang givne. Men de ses ellers ikke i nogen Maade at have gjort noget for at værne Borgernes Handel eller fremme Byernes økonomiske Udvikling. Det synes næsten, som om man i hin Tid, hvor der strømmede en saa betydelig Mængde Tyskere ind i Landet, har betragtet de tyske Køb- mænds Driftighed og Foretagsomhed som et Gode for Befolkningen og hilst den med Tilfredshed. Kong Abel lægger i Modsætning til senere Konger megen Interesse for Handelen for Dagen. Og hans Handelspolitik viser, at han delte den Opfattelse, at de tyske Købmænds Virksomhed var til Fordel for Landet. Vi ser da, at medens de nordtyske Handelsstæders Rettigheder fra Valdemar Sejrs Tid, bl. a. de særlige Lempelser, der var tilstaaet dem i Strandretten og i Arveforhold, ikke var blevet hævdet med Styrke