Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148 BERING LIISBERG III
betydningsfulde Følger. Erobringerne i Østersølandene var Hærtog;
de blev ikke saaledes som de tyske Tog mod Venderne fulgt af en Skare
Bønder og Købmænd, der slog sig ned paa Stedet og blev Kolonisatorer.
Og da Lybæk og Hamborg gled ud af den danske Konges Haand,
undlod han at fratage dem de Handelsforrettigheder, som de havde
faaet som danske Undersaatter: Toldlettelser, Begunstigelser m. H. t.
Strandretten og egen Jurisdiktion paa Markedet i Skaane. Og dertil
den vistnok selvtagne, men gennem Aarene hævdede Frihed til at
handle overalt paa Kysterne, umiddelbart med Bønderne, til største
Skade for Handelens Udvikling i Købstæderne.
Medens Storhandelen saaledes lidt efter lidt gled fra de danske
Købmænd over til de tyske, var der endnu nogen Tid efter Valdemar
Sejrs Død Fremgang i den indenrigske Handel og dermed i Skibs-
farten. Men i det følgende Tidsrum, under Stridighederne mellem
Kongerne og Rigets Stormænd og under den stigende Opløsning, gik
det mere og mere tilbage med Handelen i Danmark. Kongerne synes
ikke, som i andre Lande, at have haft Forstaaelsen af den Betydning,
Borgerstandens Opkomst kunde have for dem selv. Det kan mulig
forklares derigennem, at Borgerstanden i denne Byernes første Tid
var for lidt udviklet og for lidet selvstændig til at kunne paaregnes
som en Støtte for Kongemagten. Kongerne lod det blive ved at give
Byerne de Rettigheder, Borgerne bad om, eller bekræfte de engang
givne. Men de ses ellers ikke i nogen Maade at have gjort noget for at
værne Borgernes Handel eller fremme Byernes økonomiske Udvikling.
Det synes næsten, som om man i hin Tid, hvor der strømmede en saa
betydelig Mængde Tyskere ind i Landet, har betragtet de tyske Køb-
mænds Driftighed og Foretagsomhed som et Gode for Befolkningen
og hilst den med Tilfredshed.
Kong Abel lægger i Modsætning til senere Konger megen Interesse
for Handelen for Dagen. Og hans Handelspolitik viser, at han delte
den Opfattelse, at de tyske Købmænds Virksomhed var til Fordel for
Landet.
Vi ser da, at medens de nordtyske Handelsstæders Rettigheder fra
Valdemar Sejrs Tid, bl. a. de særlige Lempelser, der var tilstaaet dem
i Strandretten og i Arveforhold, ikke var blevet hævdet med Styrke