Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

Ill SØFART OG SØHANDEL I MIDDELALDEREN 147 Ved Normannernes Erobring af England 1066 havde den danske Handel paa dette Land, der uden Tvivl havde været i Tilbagegang efter Knud d. Stores Død, faaet sit alvorligste Knæk. De senere For- søg paa at genvinde Landet, som sattes i Værk af Svend Estridssøn og Knud den Hellige med store Skibsflaader, — det sidste og mest bekendte fra Limfjorden — bragte ingen Forandring i dette Forhold. De Danskes Søfart paa England gik mere og mere tilbage. De danske Købmænd og Skippere i London mistede som foran berørt deres Sær- rettigheder og maatte sælge deres Gildehus, og danske Handelsmænd og danske Skibe nævnes sjældnere og sjældnere i engelske Dokumenter. I 1028 tager Kong Johan en Borger fra Ribe, Nikolaus Marinellus med samt hans Fartøj i sin Beskyttelse. Nogen Søfart har der dog været endnu paa 1200-Tallet; af et Dokument fra 1226 hører vi Tale om Udførselen af jyske Heste til England, og at Kongen ønsker at købe en fem-seks Stykker. I 1300-Tallet er der endnu Skibsfart fra Ribe paa England. Af Toldrullerne fremgaar det, at der i Aarene 1303—1323 er ankommet seks Skibe fra Ribe til King's Lynn paa Sydsiden af The Wash. Vi kan nævne disse Fartøjer og tillige, hvad Last de har inde og hvilke Købmænd, der har fragtet dem. Der er Skibet Crilannd, som blev indklareret 1303, 8. Juni. Ladningen bestod af Vadmel, Aske, Beg, Korn, Bly og andre Varer. Som Afladere nævnes Peter fra Ribe, Osgen og Pape, bægge ligeledes fra Ribe. Wilfaire, som indklarerede 1305, 29. August. Ladningen bestod af gamle Klude. Afladeren var Falk fra Ribe. Lithfot, som indklarerede 1306, 23. Maj. Ladningen bestod af Hvede, og Afladeren var Nikolaus fra Ribe. Blyelefe, som indklarerede 1306, 2. December. Ladningen bestod af Hvede og Uldstoffer. Afladeren var Regner fra Ribe. Maynkyn fra Ribe indklarerede 1323, 11. Maj. Ladningen bestod af Sild, Hvede og Byg. Afladeren er ikke nævnt. Det var imidlertid ikke blot Handelen paa England, det gik tilbage med. Efter Valdemarernes Opgangsperiode kommer der lidt efter lidt en Stilstand. Valdemar Sejrs fremsynte Politik faar ikke de tilsigtede IO: