152
BERING LIISBERG
III
ste Handelsfartøjer. Men det var forsigtigst ikke at tro dem. Mere
end nogen Sinde var det vanskeligt at skelne mellem Handelsmand
og Sørøver. Kystbefolkningen i Danmark, som i Vikingetiden rundt i
Europas Lande, kunde — sikkert med mange Suk og Klager — have
gjort Goethes Ord til sine:
Krieg, Handel und Piraterie —
dreieinig sind sie, nicht zu trennen.
Ufreden kom baade fra Landets politiske Fjender, de vendiske
Hansestæder, og fra Røvere og Fribyttere, ikke blot fra nordtyske og
84. Hellig Olafs Fartøj angribes af Havtrolde.
Kalkmaleri i Vallensbæk Kirke, fra omtr. 1400.
fredelig Skibsfart netop paa
Hovedløbet til Østersøen.
norske Havnebyer, men tillige fra
mangen dansk, idyllisk smilende
Vig eller Fjord.
De vendiske Byer og Lybæk,
den ledende først og fremmerst,
havde et klart Øje for de Mulig-
heder for et rigt og blomstrende
Handelsliv, som visse Stæder i
Danmark frembød paa Grund af
deres Beliggenhed — i første Ræk-
ke København. Absalon havde nok
vidst, hvad han gjorde, da han
byggede sit Taarn som Værn for
udmærkede Havn ved
Holmen foran den
Hvor smaat og ringe bevendt det end var med den danske Handel
i hin Tid, er Lybæks aarvaagne Vagtsomhed over for København et
sikkert Vidnesbyrd om den Betydning, de tillagde denne Plads og den
Værdi, de forstod, den vilde kunne faa, naar Betingelserne for en fredelig
Skibsfart kom til Stede. Og de søgte, naar Lejlighed gaves, at kvæle den
i Opvæksten. Saaledes i 1248, da en Flaade fra Lybæk erobrede Byen,
udplyndrede den og stak Ild baade paa Borgen, Byen og de nærmeste
Landsbyer. 1368, under Krigen mellem Valdemar Atterdag og Hanse-
stæderne, blev København atter erobret, Byen plyndret og ødelagt i
Bund og Grund og Slottet nedrevet, saa der ikke levnedes Sten paa Sten.