Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill SØFART OG SØHANDEL I MIDDELALDEREN 153
Men trods de ublide Kaar, den unge Handelsstad maatte lide,
rejste den sig dog stadig paa ny. Og da den, som hidtil havde hørt
under Roskilde Bispestol, hvilket paa mange Maader havde hæmmet
dens Udvikling, i 1416 kom i Kongens Magt, skete netop det, som
Hansestæderne saa nødigst af alt. Thi som Rigets By vilde København
med sin udmærkede Red og Havneplads kunde blive dem en ganske
anderledes farlig Medbejler paa Handelens Omraade end som Roskilde-
bispens By.
Hvad Erik af Pommern tilsigtede med 1416 uden videre Omstæn-
dighed at gøre sig til Herre over Biskoppens By, blev lagt klart for
Dagen, da fian i 1425 paalagde alle fremmede Skibe en Afgift for at
faa Lov til at sejle paa Rigets Strøm, Øresundet,
en Afgift, der skulde betales ved Helsingør, hvor
Borgen Krogen var bleven bygget ude paa Pyn-
ten, for sammen med Kärnan i Hälsingborg
paa den anden Side af Sundet at give hans r
Paabud om Sundtolden tilstrækkelig Vægt.
Det var en saa skarp Udfordring til Hansestæderne, der i lang Tid
havde været de Herskende paa de danske Strømme, som vel muligt.
Og i 1427 satte de sig for med væbnet Haand at tiltvinge sig fri Fart
gennem Sundet. København skulde atter erobres og ødelægges. Men
paa Byens Red blev den lybske Flaade slaaet og tvunget til Flugt.
Og da de Aaret efter kom igen, denne Gang med en Flaade paa 260
Skibe med 12000 Mand om Bord for at erobre Byen og forsænke Hav-
nen, blev de atter slaaet tilbage med stort Tab af Byens Blokskibe og
Pramme, og København var reddet.
Mere ødelæggende for Handelen end disse Krige, som ikke ind-
skrænkede sig til Angreb paa København alene, men til Plyndringer
og Hærgninger af en Mængde Byer paa Kysterne og af det aabne Land,
var dog de stadige Røverier paa Søen. Ligesom Tyskland havde sine
Landevejsrøvere, — blandt hvilke man fandt baade Adelsmænd og
Borgere og Bønder — havde Danmark sine Sørøvere. At københavn-
ske Borgere i 1258 hængte en Kirkens Mand, en Degn, paa hans egen
Dørstolpe, for Røveri, maa ikke tages som Udbrud af moralsk Indigna-
tion. Det var sandsynligvis dem, der havde lidt Skade ved Degnens