Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
Ill SØFART OG SØHANDEL I MIDDELALDEREN 153 Men trods de ublide Kaar, den unge Handelsstad maatte lide, rejste den sig dog stadig paa ny. Og da den, som hidtil havde hørt under Roskilde Bispestol, hvilket paa mange Maader havde hæmmet dens Udvikling, i 1416 kom i Kongens Magt, skete netop det, som Hansestæderne saa nødigst af alt. Thi som Rigets By vilde København med sin udmærkede Red og Havneplads kunde blive dem en ganske anderledes farlig Medbejler paa Handelens Omraade end som Roskilde- bispens By. Hvad Erik af Pommern tilsigtede med 1416 uden videre Omstæn- dighed at gøre sig til Herre over Biskoppens By, blev lagt klart for Dagen, da fian i 1425 paalagde alle fremmede Skibe en Afgift for at faa Lov til at sejle paa Rigets Strøm, Øresundet, en Afgift, der skulde betales ved Helsingør, hvor Borgen Krogen var bleven bygget ude paa Pyn- ten, for sammen med Kärnan i Hälsingborg paa den anden Side af Sundet at give hans r Paabud om Sundtolden tilstrækkelig Vægt. Det var en saa skarp Udfordring til Hansestæderne, der i lang Tid havde været de Herskende paa de danske Strømme, som vel muligt. Og i 1427 satte de sig for med væbnet Haand at tiltvinge sig fri Fart gennem Sundet. København skulde atter erobres og ødelægges. Men paa Byens Red blev den lybske Flaade slaaet og tvunget til Flugt. Og da de Aaret efter kom igen, denne Gang med en Flaade paa 260 Skibe med 12000 Mand om Bord for at erobre Byen og forsænke Hav- nen, blev de atter slaaet tilbage med stort Tab af Byens Blokskibe og Pramme, og København var reddet. Mere ødelæggende for Handelen end disse Krige, som ikke ind- skrænkede sig til Angreb paa København alene, men til Plyndringer og Hærgninger af en Mængde Byer paa Kysterne og af det aabne Land, var dog de stadige Røverier paa Søen. Ligesom Tyskland havde sine Landevejsrøvere, — blandt hvilke man fandt baade Adelsmænd og Borgere og Bønder — havde Danmark sine Sørøvere. At københavn- ske Borgere i 1258 hængte en Kirkens Mand, en Degn, paa hans egen Dørstolpe, for Røveri, maa ikke tages som Udbrud af moralsk Indigna- tion. Det var sandsynligvis dem, der havde lidt Skade ved Degnens