Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

IV HANDEL OG HANDELSFLAADEN I 16. AARH. 167 havde han Lov at tilforhandle sig i de smaa Havne uden for Købstæ- derne, hvortil det blev ført med Skib. De aarlige Markeder paa Landet blev, med faa Undtagelser, forbudte. Til Gengæld skulde Magistraten i Købstæderne sørge for, at der i Byerne altid fandtes Oplag af Humle, Salt, Staal, Klæde, Støvler, Sko og andre Fornødenheder. Det var dog kun faa Artikler, som Danmark havde at handle med, — hovedsagelig Overskudet af Landets Agerbrug og Fiskeri. Af Haand- værksartikler frembragtes kun de allernødvendigste til Landets eget Forbrug, medens alle finere Varer maatte indføres fra Udlandet. Den vigtigste Udførselsartikel var Fedestude, som hvert Efteraar i Tusindvis blev drevet over den sydlige Landegrænse til Hamborg og Lybæk og videre ned i Tyskland, eller udskibedes fra Rødby og Assens. Ogsaa mange Heste udførtes, og i gode Høstaar kunde der sendes en Del Korn til Nederlandene og de nordtyske Byer. Fiskeriet gav rigt Udbytte, men dette kom kun for en mindre Del Danmark til Gode. Silde- fiskenet og Sildesaltningen i Øresund og ved I584> Norges Kyst besørgedes væsentlig af fremmede, og kun Limfjordsfiskeriet var stadig i de Danskes egen Haand. — Ind- førselen af Udlandets Varer foregik endnu længe væsentlig paa frem- mede Skibe. . Men Christian III.s Bestræbelser for at samle al Handelen i Kø - stæderne stødte paa mange Hindringer. Der var først det gamle adelige Privilegium, som det ikke var muligt at komme uden om, at Adelige maatte købe og igen sælge saa mange Staldøksne, som de selv kun e opfodre, ligesom de havde Ret til at købe Varer til eget Forbrug dire te af fremmede Købmænd. Forpligtelsen til at handle i Købstæderne gjaldt i Virkeligheden altsaa kun for de ufri, og i Frederik ILs Haan - fæstning 1559 hedder det udtrykkeligt, at det skal være Datimars Riges Raad og Adel frit for at købe og sælge med udenlandske Kø - mænd som hertil været haver. Men naar Adelen vilde misbruge dette Privilegium, blev den set skarpt paa Fingrene, og Gang paa Gang blev højfornemme Mænd og Kvinder idømte svære Bøder for at have op-