IV HANDEL OG HANDELSFLAADEN I 16. AARH. 171
Rostock og Danzig. Paa Finmarken, Færøerne og Island var al Handel
forbeholdt Kongen. — Som Landsherre greb Kongen bestandig ind
i Handelen ved jævnlig Udstedelse af Udførselsforbud, særlig i knappe
Høstaar, naar Landet selv havde Brug for sine Produkter. Saa ærgrede
Hansestæderne sig og sagde spottende: »Nu er de Danske bleven saa
rige, at de ikke mere træn-
ger til Penge«.
Foruden disse lovlige
Konkurrenter fandtes saa
alle de ulovlige. Det var
ikke let at binde Handelen
til visse bestemte Steder;
thi rundt om i Landet
fandtes fra gammel Tid en
Mængde ulovlige. Havne,
imod hvilke Kongen og
Købstæderne i Forening
førte en aarelang og ofte
resultatløs Kamp. I Aal-
borgs Opland fandtes en
Række saadanne Smaa-
havne: Hals, Egens og
Mov, hvor uden- og in-
denlandske Købmænd for-
dristede sig til at opbryde
deres Bunker, losse og
lade, sælge og købe med
Alenmaal og Vægt og bru-
106. Kalkmaleri i Gudum Kirke fra omtrent 1530.
Tremastet Fartøj med Papegøje.
ge deres Købmandsskab. Det indskærpedes derfor i 1542, at ingen andre
Varer maatte føres til disse Havne end Salt, Træ og Penge. I 1550 fik
Aalborg ligeledes udvirket et Forbud imod, at Fiskere, Bønder og Kregel-
farere i Sildesaltningens Tid drev Handel fra deres Baade, Kaager og
Vogne paa eller ved Limfjorden; og senere forbødes al Handel i Nørre-
sundby. Skagen klagede over Fiskerlejet Torneleje, som var Byen til For-
fang og Trængsel, og det blev i 1551 forordnet, at intet Fiskerleje maatte