Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

172 VILLADS CHRISTENSEN IV bygges til Skade for Skagen. Til Fordel for Ribe, Varde og Ringkøbing blev det i 1552 forordnet, at ingen udlændiske Mænd maatte besøge Fiskerlejerne paa Vestkysten under Fortabelse af Skib og Gods og alt hvad de havde at fare med. Varberg fik i 1549 udvirket et lignende For- bud mod Handel ved Ladestedet Aarsbro. Paa Sjælland blev al Handel forbudt i Skibholms Havn ved Rersø, og kun i Havsnød maatte noget Skib gaa derind; og paa Fyn lukkedes Havnene Ulfsmose, Skovsbo og Skerringaa. — Ret jævnligt maatte Kongen dog slaa af paa Principperne. Handel i Næsby Aa (Susaaen) var bleven forbudt, men maatte nogle Aar efter atter tillades, da Abbeden i Sorø klagede over, at Klostrene Sorø, Antvorskov og Ringsted, som tidligere der havde kunnet købe deres Behov af saltet Fisk, og Bønderne, som ligeledes der havde købt Tømmer til Husbygning, nu maatte betale dobbelt for disse Varer, naar de skulde købe dem i Købstæderne. Paa samme Maade fik Abbedis- sen i Maribo Kloster Tilladelse til at benytte Bandholm som en fri Havn til Klosteret. Ved »vrang Undervisning« havde Borgerne i Kallund- borg forhvervet et Kongebrev, som forbød Sejerøboerne at handle i Korshavn i Skippinge Herred; men da Kongen blev bedre underrettet, blev Havnen aabnet for dem igen. Paa samme Maade gik det frem og tilbage med Hørshavn ved Korsør, med Skibholms Havn, der i 1580 blev overladt Borgerne i Slagelse, og med Pugevigs Havn i Bleking. — Paa de sydlige Øer var det helt umuligt at overholde Forbudet mod de ulovlige Havne, da det kom i Modstrid med Bøndernes Tilladelse til selv at sejle til Tyskland, og i 1585 maatte derfor en Række Havne uden for Købstæderne erklæres for aabne: paa Lolland Hammelmølle Havn, Gamlehavn, Soersmark Havn, Rødby, Selstoft, Bandholm, Albo, Blans, Torshavn og Egholm; paa Falster Guldborg, Govenæs og Ged- ser senere ogsaa Bøtøminde; paa Møen Grønsund og Brønhøj. Sam- tidig indskærpedes Bøndernes Forpligtelse til kun at handle til de lovlige Tider og kun til deres egne Huses Nødtørft, og saaledes skulde »denne endelige Handel, Skik og Forordning« ubrødelig holdes baade af Borgere og Bønder. Denne Kamp mod ulovlige Havne førte til sidst ogsaa til, at man begyndte at nedlægge de smaa Købstæder til Fordel for de store. Sær- lig gik dette ud over Købstæderne Øst for Øresund. Kongsbak og Fal-