IV HANDEL OG HANDELSFLAADEN I 16. AARH. 173
kenberg blev nedlagte 1578, Avskær, Lykaa og Elleholm 1600, senere
Væ, Aahus og Trelleborg. Ligeledes blev det i 1598 Beboerne paa
Løgstør forbudt at drive Handel.
Paa Landjorden maatte der kæmpes med alskens Landprang, der
jo ikke standsede, fordi der udkom et almindeligt Forbud derimod.
I 1538 blev det indskærpet i Bleking, at ingen Bondekræmmer eller
Bissekræmmer maatte købe eller sælge med Alen, Vægt og Maal paa
Landsbyerne i nogen Maade. Holbæk paakaldte og fik Lensmandens
Assistance til at bekæmpe de mange Bissekræmmere i Lenet; og Svend-
borg maatte kæmpe mod Pebersvende paa Taasinge. Borgerne i Nak-
skov fik i 1556 Tilladelse til i Landsbyerne at konfiskere alle de Han-
delsvarer, de kunde faa fat paa; Halvdelen maatte Byen selv beholde,
den anden Halvdel gik til Kongen. Samme Tilladelse fik efterhaanden
en Række andre Byer, og i 1590 udstraktes denne Bestemmelse til at
gælde for hele Riget. Det hedder dog endnu ved denne Lejlighed, at
der stadig drives stort Forprang og Landkøb med Korn og andre Køb-
mandsvarer baade af adelige og andre, Præster, Fogeder, Skrivere,
Bønder og Bønderdrenge, saa de talrige Forordninger herimod synes
ikke at have hjulpet stort. Regeringen var dog i denne Kamp gaaet
saa vidt, at den rent ud gjorde Pebersvendene fredløse, idet der i 1578
blev sat Straf for at huse dem; men lige meget hjalp det. — Forbudet
mod Markeders Afholdelse paa Landet lykkedes det heller ikke at
gennemføre. Markederne holdtes fremdeles, og Kongen maatte efter-
haanden lade Forbudene imod dem falde.
Den danske Søhandel vejede endnu kun lidet til i Sammenligning
med de fremmedes, — herom afgiver de bevarede Regnskaber for
Øresundstolden et tydeligt Vidnesbyrd. De ældste opbevarede Regn-
skaber er fra 1497, og fra 1536 findes de temmelig fuldstændigt. De
indeholder et righoldigt Materiale til Verdenshandelens Historie; og