Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
IV HANDEL OG HAN DELSF LA ADEN I 16. AARH. 177 2. Frederik II.s Søret. Christian III.s Regering havde været en Forberedelsens og Genop- byggelsens Tid. Men da Frederik II. kom paa Tronen i 1559, var dette Arbejde i det væsentlige gjort, og Danmark stod nu rede til at indtage sin Plads i de søfarende Nationers Række og udnytte de naturlige Fordele, som Landets Beliggenhed og dets mange Kyster og Havne frembød. At der maatte fostres Sømænd i Danmark var jo kun natur- ligt, — som Troels-Lund har udtrykt det i et af sine Skrifter om det 16. Aarhundrede: »De uundgaaelige Ture tilsøs mellem Landsdelene, ofte i det ugun- stigste Vejr, gjorde Hvermand, der overhovedet færdedes paa Rejse, søvant. Det at kunne taale Søen var ligesom det at kunne ride en selv- følgelig Færdighed endog for enhver ung adelig Jomfru, der blot nogle Gange havde fulgt med sine Forældre til Herredag eller Bryllup. Uden videre overtog Herluf Trolle, der tidligere kun havde tjent til Hest og været Lensmand i Skaane og Sjælland, Posten som Admiral og førte med Hæder den samlede Flaade«. Hansevældens Undergang havde frigjort de maritime Kræfter i Norden, og straks efter den nye Konges Tronbestigelse blev Forholdet til Hansestæderne endelig ordnet. Det skete ved Odenserecessen af 25. Juli 1560, der fastsatte ikke blot Hansekøbmændenes Rettigheder i Danmark, men ogsaa de Danskes Rettigheder i Stæderne. Hansekøb- mændene maatte finde sig i den nyindførte Told i Bæltet, i Indskrænk- ningerne i deres Forrettigheder i Bergen og i, at det særlig tyske Kom- pagni i København gik op i det danske. Forholdet til Stæderne var efter den Tid stedse fredeligt, og da kort efter Syvaarskrigen udbrød, stod Lybæk endogsaa paa Danmarks Side. Midt under Forhandlingerne i Odense tog Frederik II et Skridt, der viste, at det nu var Danmark, der kunde foreskrive Stæderne Betingelser. Han forbød fremmede, særlig Hamborgerne, at drive deres sædvanlige Handel med Svovl fra Island, hvilken Handel han nu selv vilde overtage. Hamborgernes Protester og deres Henvisning til, at de i 50—60 Aar og mere uhindret havde drevet denne Handel med 2 3 Danmarks Søfart og Søhandel. 12