Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
i84 VILLADS CHRISTENSEN IV Kølen. Men dersom Skipperen fanger Skade paa Skib eller Gods for en saadan ukyndig Styrmands eller Lodsmands Skyld, da skal Skip- peren have Magt over hans Liv. Mandskabet skal straks komme om Bord, den Dag Skipperen til- siger, og ingen Baadsmand maa ligge uden for Skibet nogen Nat uden Skipperens Forlov. Træffes han om Nattetide paa Gaden eller i util- børlige Huse, skal han sættes tre Dage paa Vand og Brød og dertil betale Bøde. Mytteri eller Oprør mod Skipperen skal straffes som halsløs Gerning. Folket skal holde god Fred og Enighed inden Skibs- borde. Hvis en Baadsmand saarer eller lemlæster en anden, saa han ikke kan udføre sit Arbejde, skal Gerningsmanden selv skaffe en anden Mand i hans Sted. Bliver nogen dræbt om Bord, skal Skipperen holde Manddraberen til Stede og udlevere ham til Øvrigheden der, hvor de først kommer til Land. Men hvis Misdæderen undkommer, da skal alle de, som var i Skibet, svare til hans Gerning. I Land maa hverken Skipper, Købmand eller Baadsmand gaa med Økse eller andet Værge paa Gaden uden Højbaadsmanden alene, som maa tage en Økse med til Skibets Nytte og Behov; men naar han har udrettet Skipperens Gavn, skal han lægge Øksen fra sig i Herberget. Heller ikke udenland- ske Skibsmænd maa bære Værge hos sig, naar de kommer i Land i Helsingør, Bergen eller andre Steder her i Rigerne, »paa det at Mord og Manddrab dermed maa nederlægges, som desværre hidtil med den fremmede søfarende Mand sket er«. Men om Bord i Skibet skal hver Baadsmand have sin Økse. — Ingen Baadsmand maa skilles fra sin Skipper, naar Skibet er kommen i Havn, før end det er losset, aftaklet eller ballastet igen, og al Ting er flyet til Rette efter Skipperens egen Vilje. Af Mandskabets Hyre skal Halvdelen udbetales der, hvor Skibet bliver udlosset eller ballastet, og den anden Halvdel, naar Rejsen er endt. Naar en Skipper, som er fragtet til Nederland, England eller Skot- land, bliver til Sinds at sejle derfra til Frankrig eller Spanien, da er hans Mandskab pligtig at følge ham, men han skal da forhøje deres Hyre med den tredie Pending mere, end han tilforn havde lovet dem, Baadsmændene skal have dobbelt Primegæld [Tillægsbetaling for Til- syn med Ladningen] af alt Korn og andet Gods, som føres ud af Riget,