Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

2O8 VILLADS CHRISTENSEN IV hus gik et Skib i 1584, til Finmarken et Skib i 1586; og efter 1590 gik 2, 3 eller 4 Skibe aarlig til Nordland. I 1593 gik et Skib fra København til Kolmogory ved det hvide Hav, og Skibe til Hvidehavet nævnes derefter jævnligt. Island nævnes første Gang i 1574 og besøgtes i de følgende Aar af indtil 6 danske Skibe aarligt, foruden at 1 eller 2 Skibe gik til Vespenø (Vestmanøerne). Til Færøerne nævnes et enkelt Skib i 1600. Sejladsen paa Sverige var ikke betydelig. Højst 5 Skibe om Aaret lagde ind til Ny Lødøse ved Kattegat, og højst 4 gik til Stockholm. En sjælden Gang besøgtes Kalmar, Norrkøping, Søderkøping, Nykøbing og Stegeborg af danske Skibe, som havde passeret Øresund. I Finland besøgtes Helsingfors, Viborg og Aabo. Blandt Slæderne ved Østersøen var det Danzig, som tog den stør- ste Del af Danmarks Skibsfart. Der var Aar, hvor over 100 danske Skibe havde ligget i Danzigs Havn, og denne By kommer saaledes næsten op paa Siden af Amsterdam. Næst efter den kommer Königsberg med indtil 25 Skibe aarlig, medens Greifswalde kan opvise 13, Rostock 12, Stettin ii, Lybæk og Stralsund 9, Anklam 5, Wismar og Elbing 4. Enkelte Skibe søgte Memel, Rügenwalde, Wolgast, Kolberg og Brauns- berg. Længere øst paa var Riga (højeste Tal 17) og Narva (12) stærkt besøgte; dernæst Reval (8), Øsel (4), Windau (2) og Libau (1). Handelen paa Narva, Ruslands eneste Østersøhavn, var i Frederik II.s Tid et Tvistens Æble mellem Sverige og Danmark. Over Narva udførte det store østeuropæiske Rige sine Produkter af Hør og Hamp, Voks, Sæbe, Huder, Talg og Tran og modtog til Gengæld Salt og Sild, Klæde og Kramvarer. Ved Freden i Stettin 1570 havde Sverige, som ellers søgte at tilrive sig hele den russiske Handel, maattet tilstaa dan- ske Købmænd fri Sejlads paa Narva. Men Indrømmelsen blev kun nødtvungent overholdt, og Aar efter Aar klages der fra dansk Side over svenske Overgreb. I 1575 klagede Borgerne fra København, Hel- singør, Malmø, Aalborg og Flensborg over »Plyndring og Overvold«, som de stadig var Genstand for af de svenske Udliggere, naar de sejlede til Narva. I 1580 klagede de samme Byer, kun at Middelfart nu træffes i Stedet for Flensborg. Københavnske Borgere havde mistet 3 Skibe, som Svenskerne tog. Fra Middelfart var Skibene »Marsvinet« og »Jæge-