IV HANDEL OG HANDELSF LAADEN I 16. AARH. 209
ren« bleven anholdte af de Svenske og Ladningen plyndret. Helsingør
havde mistet et Skib og Malmø tre. I 1581 opsnappedes endnu et
Skib fra Malmø og et fra Landskrona. Men saa hører Klagerne pludselig
op; thi i dette Aar erobrede Svenskerne Narva, og dermed var den
danske Handel paa Rusland forbi. Skibe fra Vesteuropa, som vilde
handle direkte paa Rusland, maatte nu benytte Vejen Norden om Norge.
I en Danmarksbeskrivelse fra 1591 hedder det, at Fyn paa den
Tid drev Handel paa Sverige, Norge, Rusland, Holland og Tyskland,
og at København drev stærk Handel med Korn, Brænde, Voks, Tjære
og andet, som udførtes til Rusland, Preussen, Sverige, Norge, Island,
Skotland, Holland, Frankrig, Spanien og Portugal. Det lyder jo af meget.
Men en engelsk Rejsende, som paa samme Tid (1593) besøgte Danmark,
har dog det Indtryk, at den danske Handelsstand ikke er særlig aktiv.
Aarsagen finder han deri, at alle fremmede Skibe, som passerer Øresund,
er tvungne til at lægge ind til Helsingør og saaledes bringer Landet
alle de Varer, det behøver. Og skønt de danske Skibe i Sejl- og Laste-
evne omtrent kan staa Maal med de engelske, foretager de danske
Købmænd i Reglen ikke andre Rejser end til Øerne Nord paa for at
hente Fisk.
Skibenes Størrelse var paa den Tid endnu kun ringe. Øresunds-
toldregnskaberne deler dem i tre Grupper: Skibe under 30 Læster,
paa 30—100 Læster og over 100. I den mellemste Gruppe findes de
tre Fjerdedele eller mere af alle de Skibe, hvis Størrelse er opgivet, og
omtrent hele Resten var Skibe under 30 Læster. Kun ganske faa var
over 100 Læster, og selv disse naaede i Reglen ikke op over 120. En
Kommercelæst svarer omtrent til 2 Tons.
Danmarks Søfart og Søhandel.
14