Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

2io VILLADS CHRISTENSEN IV • 7. Frigørelse for Fremmedherredømmet. Selv om de fremmedes politiske Herredømme i Norden var brudt, vedblev deres økonomiske Overmagt dog længe at mærkes, og gennem hele det 16. Aarhundrede var en stor Del af den danske Handel stadig paa udenlandske Hænder. I Haandfæstningerne havde Adelen jo udtrykkelig betinget sig Ret til at handle med fremmede Købmænd, og det samme gjorde naturligvis Hoffet. Derfor tales ogsaa i de københavnske Kræmmeres Lavsskraa 1559 bittert om »de fremmede Kræmmere og Landfærdinge, som følge Kgl. Majestæt og Hoffet efter og alle Tider ere her udi Staden, den Stund Kgl. Majestæt er her tilstede«. De fremmede, der kaldtes Gæster eller Liggere, kom baade som Samkøbere (Grossister) og som Framkøbere (Detailhandlere), og de indskrænkede sig jo ikke til at handle med Hoffet og Adelen, om end deres almindelige Handelsvirksomhed var undergivet mange Indskrænkninger. For Tilladelsen til at handle skulde de i København betale til Kæmneren et Pund Peber. De maatte kun holde aaben Bod i otte Dage, samt saa længe en Herredag var samlet, og de maatte ikke handle indbyrdes. »Gæst maa ikke handle med Gæst«. Til Set. Andreæ Dag (30. Nov.) skulde alle fremmede Kræmmere drage af Landet og maatte ikke komme igen før Vor Frue Dag i Fasten (25. Marts). Men paa forskellig Maade søgte de fremmede at omgaa disse Bestemmelser. I Slagelse, Korsør og Skelskør brugte Nederlæn- dere og andre fremmede at udskibe og oplægge Gods og siden holde Tjenere der, som solgte ud af Varerne; men i 1582 blev al saadan Han- del i Smaapartier dem forbudt, saa de alene maatte sælge i Læster, Skippund og lignende store Maal. Nogle Aar senere blev det forbudt de fremmede i Bleking at holde deres Tjenere eller Liggere i Landet længer, end til deres Skibe afsejlede; men naar Skibene sejlede bort, skulde de tage deres Folk med sig. Og da de fremmede paa Lolland havde fundet paa at bruge forarmede Danske som Straamænd, saa at disse drog om paa Landsbyerne og handlede i eget Navn, men med de fremmedes Penge og Varer, blev ogsaa »den Underfund« forbudt. I sin Virksomhed for at ophjælpe de danske Købstæder havde alle-