214
BERING LIISBERG
IV
8. Skibe og Skibstyper.
De Skibe, der i Middelalderen og i senere Tider flød paa de danske
Strømme, var vidt forskellige fra Vikingetidens Skibe, som vi har lært
dem at kende gennem Fund i Jorden og billedlige Fremstillinger.
Med de krigerske Vikingetogs Ophør var de for dem, særlig til Kamp
indrettede Fartøjers Tid forbi. Og med de forholdsvis fredelige Dage
blomstrer Handelen op. Det er ikke længere Hurtigheden, det kommer
an paa. I Stedet for Langskibene med deres store Besætning til at drive
Fartøjet frem med Aarerne kommer nu de korte, buttede og drægtige
Handelsskibe, hvor der ikke er mange Folk om Bord, og hvor Bevæg-
kraften i stedse stigende Grad bliver Sejl i Stedet for Aarer.
Foran er kort omtalt de Fartøjer, der var ejendommelige for Vi-
kingetidens Slutning, Overgangsformerne mellem den gamle og den
nye Tid. Byrdingen og Knaren var de gamle nordiske Handelsskibe; af
dem benyttedes Knaren baade som Lastskib og Kampskib. Senere, ved
den stigende Forbindelse med andre søfarende Folk, dukker Butsen,
Koggen og Holken op i de nordiske Farvande. Den første havde Nord-
boerne sandsynligvis gjort Bekendtskab med i Middelhavet; det er i alt
Fald Navnet paa en Skibstype, der er kommet til os fra Syden. Butsen
benyttedes baade som Kamp- og som Handelsfartøj og gjorde i det n.
og 12. Aarhundrede Tjeneste for Korsfarerne baade fra England og fra
Danmark og Norge. Det var vistnok det Fartøj, som i den tidlige Mid-
delalder oftest saas i vore Farvande; det forekommer derfor undertiden
i Folkeviserne:
»Hver salten Sø, som Stormen drev,
den gik over Butses Bord«.
Butsen har haft Størrelse som en stor Jagt — i 1577 løb en Skipper
fra Frisland gennem Sundet med en Bysse eller Butse paa 36 Læster.
Som saa ofte gik ogsaa her Navnet over fra oprindelig at betegne et
større til senere at betegne et mindre og mindre Fartøj, og i det 17.
Aarhundrede var en Butse eller Bysse Betegnelsen for Fiskerbaaden eller
Fiskerkvasen.