i6
BERING LIISBERG
I
Gotland, fik i hine fjerne Dage som ogsaa senere stor Betydning som
Mellemled for Handelen. Man benyttede kun Dagen til Sejlads og
løb saavidt muligt under Land og trak Fartøjerne op paa Stranden
for Natten. Og med Nordboernes Udlængsel og Eventyrlyst for Øje,
saaledes som vi lærer den at kende i senere Tider, ligger det ikke fjernt
at forestille sig, at de ogsaa selv er gaaet op ad Floderne og med de
Fartøjer, som de alt i en meget tidlig Tid forstod at bygge og be-
nytte til Fuldkommenhed, har vovet sig paa Langfart sydover for at
hente de efterspurgte Broncesager. Men selv under denne Forudsæt-
3. Sten, nu indsat i et Gærda i Grevinge, Ods-
herred, med Fremstilling af Skibe.
ning er disse dog for den første Del
af Vejen fra deres Frembringelsessted
bievne bragt op til Norden ved Mel-
lemhandel.
Men den Tid kom, da dristige
Sømænd vovede sig uden for Her-
kulesstøtterne. Fønikierne, Middel-
havets største Sømagt, var de første,
der begyndte at udforske Europas
Atlanterhavskyst og anlagde Kolo-
nien Cadiz. Men skinsyge paa Græ-
kerne, der Aar 600 havde anlagt Mas-
silia ved Rhonemundingen, forbød de
med den stærkeres Ret disse at løbe
ud af Middelhavet og gøre Opdagelser ude i det aabne Hav.
Men fra omtrent 350—200 havde Grækerne Overhaanden i Middel-
havet og fejede Karthagos Vagtskibe bort fra de vestlige Kyster, saa
Farten ud gennem Strædet ved Herkulesstøtterne blev fri. Og heraf be-
nyttede en græsk Købmand i Massilia sig til i Aarene omkring 330—325
at gaa paa Opdagelser langs Europas Atlanterhavs- og Nordsøkyster.
Købmand og Sømand var dengang i Middelhavet som langt senere
i de nordlige Lande, Begreber, der dækkede hinanden. Men Pytheas
var mere end Købmand og Sømand i almindelig Forstand. Han har
haft Grækernes Forskertrang i fremragende Grad og har siddet inde
med saa store Kundskaber i Matematik og Astronomi, at han har
været i Stand til at foretage Beregninger og Maalinger, — han synes