Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

I NORDISK SØFART I FORHISTORISK TID at have været i Besiddelse af baade Tidsmaalere og Vinkelmaalere, — som har givet hans Beretning om sin Rejse særlig Værdi for Eftertiden. Som Købmand var det Pytheas om at gøre at faa opsporet, hvor- fra de to Produkter, som man paa hin Tid satte saa højt i Middelhavs- landene, Tin og Rav blev hentet. Bægge Dele kom oppe fra Norden, men medens det sidste, der blev brugt til Smykker og som var Gen- stand for en Beundring, vi i vore Dage har ondt ved at fatte, blev bragt Syd paa ad østlige Flodveje, blev det første, som blev brugt sam- men med Kobber til at fremstille Legeringen Bronce, af Fønikiernes Skibe bragt til Middelhavet fra England, om end mulig en Del er kommet ad Seine-Saone-Rhone Flodvejen. Det gjaldt altsaa for den driftige Græker i første Række at skaffe sig Underretning om, hvor det kostbare Tin og Rav blev hentet, og dernæst at søge at knytte Handelsforbindelser med disse Steder, mulig anlægge Kolonier og fortrænge de fønikiske Handelsfolk. Men dertil kom hans Forskertrang, hans Drift til at undersøge Jorden, se hvor langt Menneskene var trængt frem mod Nord, og hvor- ledes Forholdene var ved Polen, Jordens Akse. Det var vel egentlig nærmest som Købmand og Polarforsker, Pytheas drog ud. Langs den pyrenæiske Halvø og Galliens Vestkyst sejlede han ret i Nord, tværs over Kanalen og ind i Havet mellem England - Skotland og Irland — den naturlige Vej for en Mand, der vil undersøge For- holdene Nord paa. Men ved at sejle videre mod Nord opdagede han, at Landet paa hans Styrbordsside, som han kaldte Bretanike, fra sin yderste Spids mod Nord, som han kaldte Orkas, faldt brat af igen mod Syd. Han maa have fulgt Kysten og altsaa være gaaet ned langs Skotlands og Englands Kyst, thi han betegner rigtigt Landet som en uligesidet Trekant, der ligger med den korte Side langs Europa, d. v. s. langs Kanalen, med en stump Vinkel ved Kantion (senere Kent) lige over for Gallien. Og han finder Østkysten af Landet, fra Kantion til Orkas, dobbelt saa lang som Sydkysten, men Vestkysten var den længste. Paa Britanniens Kyst maaler han Forskellen paa Ebbe og Flod og sætter — først af alle — Tidevandet i Forbindelse med Maaneskifterne. Men Pytheas har atter vendt Stævnen mod Nord. Han kommer til Orkney Øerne, som han synes at have taget for Skotlands Nord- Danmarks Søfart og Søhandel. 2