Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

222 BERING LIISBERG IV afskaarne, hvor de var bredest, og hvor det derved fremkomne Gab er lukket med et paa Kølen lodret staaende Plan, et Spejl, til hvilket Klædningsplankerne er boltet i ret Vinkel, — Fartøjer, som har styret slet med det brede, plumpe Agterskib slæbende i Vandet, som kun bag Spejlets Plan har kunnet komme til at virke paa Rorets Flade. Og vi har endelig Fartøjer, hvor Stævntømmeret agter er spundset ned i Kølplanken under en mere eller mindre stump Vinkel, med Hæld- ning agter over. De underste Klædningsplanker paa de stærkt skraa- skaarne Agterspanter er boltede til Stævntømmeret. Underdelen af Fartøjet fremtræder derfor som stærkt indskaaret, skarpt agterefter, hvilket giver Vandet bedre Slip og bedre Løb til Rorfladerne. De øvre Klædningsplanker er derimod boltede til det højere oppe paa Stævn- tømmeret udbyggede Spejl med Gilling som Overgangsled fra Under- skibet, — paa større Fartøjer, i det 17. Aarhundrede, udsmykket med Omgang, »Galleri«, og smaa »Rundeler« samt Navnebrædt og ofte rigt udskaaret Arbejde. Ligesom der blev foretaget forskellige mere eller mindre kunstne- riske Udsmykninger af Spejlet og de derpaa og paa Skansen anbragte, til Tider urimelig store Udbygninger og Opbygninger, blev Forstæv- nen prydet med Gallionen, — svarende til Udbygningen over Gillingen agter — oprindelig en Udbygning fra Fartøjets Bak og som ragede frem foran selve Stævnen. Senere blev under Paavirkning fra Gallejbygnin- gen Bakken staaende frit og Gallionen blev bygget ud fra selve Stævnen som et Næb, dels til Afstivning af Bovsprydet, da dette blev indført, dels til Benyttelse under forskellige Forhold og til Pryd for Skibet. Paa Mid- delalderens Skibe (Bill. S. 205) ser man endnu Stævnen løbe ud i et dragelignende Hoved. I senere Tider indtog Gallionsfiguren denne Plads. Men Gallionen er, som ogsaa dens Navn, et Minde om de spanske Gal- leoner (se Bill. S. 211), og gennem dem om Middelhavets Gallejer. I Middelhavet havde Nordboerne paa Korstogenes Tid gjort Be- kendtskab med Skibe, som de ikke var vante til at se hjemme. Ikke blot Skibe med to og tre Master, men med Sejl, som var meget for- skellige fra det gamle i Norden saa tilvante, og endnu som for et tusind Aar siden, brugelige, firkantede Raasejl (Bill. S. 219).