Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IV SKIBE OG SKIBSTYPER I 16. AARH. 221
derlig Indpas her i Landet — falder ejendommeligt nok sammen med
Oprettelsen af den nyere danske Flaade. Det er næsten, som om man
havde ventet paa denne Udvikling i Skibsbygningen, inden man tog
fat for Alvor og byggede større Skibe her hjemme.
Medens man tidligere med Betegnelserne for de forskellige, men alle
enmastede Fartøjer, ikke tænkte paa at angive forskellige Skibstyper,
men de forskellige Hjemsteder, der ofte gav sig til Kende i forskellige
Skibsformer — Kravellen (portugisisk), Koggen (tysk), Holken (flamsk),
Baligeren (et Hvalfangerskib, baleinier, fransk), Barken, mulig det
samme som Barsen (fransk, les barges d'Oléron), Bøjerten (flamsk
Boyert), Galleonen (spansk) eller Gallejen, Katten eller Ketsen (flamsk),
Krejeren (hollandsk) o. s. v., begynder man nu, da Skibene har faaet
flere Master og flere Sejl og dermed en Række iøjnefaldende Skelne-
mærker, at betegne dem, som vi nu gør, efter deres Rigning. »Kravels-
bøjerten« er utvivlsomt en Sammensætning af Kravellen, der var en
Raasejler, og Bøjerten, der førte Sprydsejl, »Krajerbutsen« (i England)
af Krajeren og Butseskibet.
Man har sikkert tidlig været klar over, at der maatte bestaa visse be-
stemte Forhold mellem Rigning og Skrog, som det gjaldt at finde for at
fremstille det bedst mulige Skib. Det har først været forbeholdt en sen
Tid ved videnskabelige Beregninger at finde disse Forhold. Men de
forskellige Billeder i dette Værk viser tydeligt de mange Forsøg, man
har gjort paa ad Erfaringens Vej at bygge et saa sejl- og sødygtigt Skib
som muligt.
Agterskibet er i lang Tid Genstand for Skibsbyggernes famlende
Forsøg, efter at man er gaaet over fra Vikingetidens Baadformer til
Middelalderens Skibe. Vi har Fartøjer, Koggeskibene, der i meget
minder om Vikingeskibene, men som, korte og buttede, faar Form af
en Halvmaane eller Halvdelen af en Æggeskal, og med Roret hængt,
ikke paa Laaringen men paa Stævntømmeret agter. Vi har atter Far-
tøjer, hvor man med større eller mindre Held har efterlignet Søfug-
lenes Form og ladet den flade Kølplanke og alle Klædningsplankerne
agter løbe op til Hækkens vandrette Overligger, — Fartøjer, som sikkert
har våget godt paa Søen, men som ikke har haft nogen Modstand mod
Afdrift (se S.216 og 217). Og vi har andre Fartøjer, der næsten synes