Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

IV SKIBE OG SKIBSTYPER I 16. AARH. 221 derlig Indpas her i Landet — falder ejendommeligt nok sammen med Oprettelsen af den nyere danske Flaade. Det er næsten, som om man havde ventet paa denne Udvikling i Skibsbygningen, inden man tog fat for Alvor og byggede større Skibe her hjemme. Medens man tidligere med Betegnelserne for de forskellige, men alle enmastede Fartøjer, ikke tænkte paa at angive forskellige Skibstyper, men de forskellige Hjemsteder, der ofte gav sig til Kende i forskellige Skibsformer — Kravellen (portugisisk), Koggen (tysk), Holken (flamsk), Baligeren (et Hvalfangerskib, baleinier, fransk), Barken, mulig det samme som Barsen (fransk, les barges d'Oléron), Bøjerten (flamsk Boyert), Galleonen (spansk) eller Gallejen, Katten eller Ketsen (flamsk), Krejeren (hollandsk) o. s. v., begynder man nu, da Skibene har faaet flere Master og flere Sejl og dermed en Række iøjnefaldende Skelne- mærker, at betegne dem, som vi nu gør, efter deres Rigning. »Kravels- bøjerten« er utvivlsomt en Sammensætning af Kravellen, der var en Raasejler, og Bøjerten, der førte Sprydsejl, »Krajerbutsen« (i England) af Krajeren og Butseskibet. Man har sikkert tidlig været klar over, at der maatte bestaa visse be- stemte Forhold mellem Rigning og Skrog, som det gjaldt at finde for at fremstille det bedst mulige Skib. Det har først været forbeholdt en sen Tid ved videnskabelige Beregninger at finde disse Forhold. Men de forskellige Billeder i dette Værk viser tydeligt de mange Forsøg, man har gjort paa ad Erfaringens Vej at bygge et saa sejl- og sødygtigt Skib som muligt. Agterskibet er i lang Tid Genstand for Skibsbyggernes famlende Forsøg, efter at man er gaaet over fra Vikingetidens Baadformer til Middelalderens Skibe. Vi har Fartøjer, Koggeskibene, der i meget minder om Vikingeskibene, men som, korte og buttede, faar Form af en Halvmaane eller Halvdelen af en Æggeskal, og med Roret hængt, ikke paa Laaringen men paa Stævntømmeret agter. Vi har atter Far- tøjer, hvor man med større eller mindre Held har efterlignet Søfug- lenes Form og ladet den flade Kølplanke og alle Klædningsplankerne agter løbe op til Hækkens vandrette Overligger, — Fartøjer, som sikkert har våget godt paa Søen, men som ikke har haft nogen Modstand mod Afdrift (se S.216 og 217). Og vi har andre Fartøjer, der næsten synes