Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

224 BERING LIISBERG IV og med snævre, bugtede Sejlløb, hvor der stadig skulde vendes. Her fordredes mindre og mere handige Sejl. Man fandt da paa en Udvej, hvorved Fordelene ved Latinersejlet beholdtes samtidig med at Fordringerne til Handighed og Lethed ved at regere Sejlet skete Fyldest. Man skar det igennem omtrent efter en lodret Linie fra det Sted, hvor Raaen holdtes ind til Masten. Saaledes fik man en mindre, forreste Del, som var trekantet, og en større, agterste Del, som var firkantet. Den sidste satte man paa de mindre, nordiske Baade op agten for Masten og strakte det ud med en Sprydstage i en Strop inde ved denne. Den forreste, mindre og trekan- tede Del satte man foran for Masten, paa Forstaget, som en Stagfok. Og dermed havde man den Rigning, der i Aarhundreder baade i Fisker- baade, i Jagter og Slupper har været og endnu er i Brug i vore Farvande. I større Fartøjer med flere Master satte man det gamle, firkantede Raasejl paa Fortoppen. Det gav Fart. Og for samtidig at holde Skibet saa tæt til Vinden som muligt satte man et Latinersejl paa Stortoppen. Var der tre Master i Skibet, satte man stundom firkantede Raasejl baade paa Fortoppen og paa Stortoppen og Latinersejl paa Mesanmasten, me- dens man samtidig gav Fortoppen en saa stærk Hældning forover, at Raasejlet kom til at gøre Gavn som Forsejl og modvirkede alt for stærk Luvgerrighed. Da dette ikke altid, med den svære Opbygning agter paa Skansen, der virkede som Vindfang, var tilstrækkeligt, satte man Spryd i Skibet og derpaa ikke blot et, men stundom to Raasejl, et under Sprydet paa Blinderaaen, — hvoraf Følgen var, at Sprydet en Tid rejstes saa meget, at det nærmest tog sig ud som en Mast, — det andet paa en lille Mast, der var rigget ude paa Nokken af Sprydet, hvor man senere satte Gøsen. Trængte, under disse famlende Forsøg med Forsejlene, et tremastet Fartøj til at blive holdt til Vinden, riggede man undertiden et Spir eller en Baadsmast agterude og gav den et Latinersejl, i Norden undertiden et Sprydsejl. Der fremstod saaledes et firmastet Skib med Fortop, Stortop, i. og 2. Mesan- eller Krystop, af hvilke den sidste i Syden i Reglen kaldtes Bonaventura-Masten, i Nor- den Papegøjen. Undertiden rykkedes denne stundom improviserede, men ofte faste Mast saa langt agter ud paa Hækken, at der maatte en Bom, der var gjort fast paa Hækken, til at hale Skødet ud paa.