Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

-N V DE STORE OPDAGELSER 247 man indtog en forsigtig og afventende Holdning. Da Flaaden efter Syv- årskrigen var kommet paa Fode igen, optog Frederik II og senere Christian IV paa ny med Kraft den gamle Forbudspolitik ogsaa af Hensyn til Handelen paa Rusland Norden om Norge, da den forringede Indtægten af Sundtolden; men disse Forsøg paa at opretholde et Rets- krav, der hvilede paa ganske andre Forudsætninger, maatte nødvendig- vis før eller senere løbe ud i Sandet. Med disse Prætensioner følte Unionskongerne, ja, man kan roligt sige alle fædrelandssindede Mænd, det som en Æressag snarest muligt at generhverve det ved Tidernes Ugunst tabte Grønland. Om ellers noget Steds, saa havde man her en gammel Ret at hævde, som Opda- gelserne i de arktiske Farvande hvert Øjeblik kunde sætte paa Spil; desuden nærede de fleste dengang ret overdrevne Forestillinger om de Fordele, Handelen paa Grønland kunde bringe. Endnu inden Syvaars- krigen var forbi, i Aaret 1568, traf Frederik II omfattende Forbere- delser til at sende et Skib derop, men betænkte sig, og det var først den engelske Opdagelsesrejsende Martin Frobishers Forsøg paa at finde en nordvestlig Gennemfart, der satte den danske Regering i Aktivitet. Rimeligvis var det paa Frobishers Anbefaling, at Kongen 1579 tog Eng- lænderen James Alday i sin Tjeneste som Skibshøvedsmand med det Formaal at genopdage Grønland. Alday ansaas for at være »en god sø- faren Mand og Astronom«, hvilket sidste næppe vil sige andet end, at han forstod at bestemme sin Højde. I et Brev af 1. Maj 1579 til Christ. Valkendorf siger Kongen udtrykkelig, at han »schall wiide nogen be- skeed och leilighed om grøneland«. Hvor han havde skaffet sig denne Kundskab fra, ved vi ikke. At man maatte søge at naa ind til Land paa Vestkysten, har han i hvert Fald ikke haft nogen Idee om. Ekspeditionen, som bestod af to Pinker, afsejlede fra Kjøbenhavn den i. Juni 1579. Allerede ved Ankomsten til Bergen viste det mindste Omstaaende Gengivelse af et Brudstykke af Olaus Magnus’s Kort fremtræder som en meget virk- ningsfuld Illustration til Valkendorf’s S. 244 anførte Beretning om de frygtelige Troldhvaler. Medens til Venstre paa Kortet et hamborgsk Fartøj med sine Kanoner synes ganske at gøre det af med et skotsk Skib, ses til højre en engelsk Skipper at have taget en Troldhval for en 0, som han har sat sit Anker paa og ligger fortøjet ved, indtil hans Smed, der tillige med sin Dreng og sin Esse er gaaet i Land paa den formodede 0, er færdig med sit Smedearbejde. Andetsteds paa Kortet (S. 277) ses en Søslange i Færd med at trække et Skib ned i Dybet.