Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
246
SOFUS LAFSEN
V
saa meget andet gik de til Bunds i Borgerkrigens store Malstrøm.
Næsten et halvthundrede Aar forløb, før de indre Forhold var kom-
met saa vidt i Lave, at de styrende igen følte Lyst og Mod til at vende
Blikket ud ad mod det tabte, som skulde genvindes, og det ny, der
skulde søges. At der fra Regeringens Side maatte gøres en Kraftan-
strengelse, hvis de fra gammel Tid opstillede Krav paa Herredømmet
over de nordiske Have skulde hævdes, var ogsaa under Christian 111.s
Styrelse indlysende for alle; men Rigets svækkede Tilstand manede til
Forsigtighed. Forholdene havde nemlig navnlig i Løbet af det 15. Aarh.
paa en uhyggelig Maade skiftet Ham, saa man fuldtud forstaar de Be-
tænkeligheder, som baade fra Kongens og Rigsraadets Side kom til
Orde, naar Talen var om at gennemføre en energisk Politik paa dette
Omraade. Saalænge Englændernes og Hollændernes Søfart endnu var
i sin Barndom, havde Besejlingen af de nordiske Farvande været en
Sag, der kun angik den norske Krone og dens egne Undersaatter —
højst kunde der blive Tale om mindre Overgreb fra Hanseaternes Side
og Stridigheder med Russerne paa Rigets nordøstlige Grænse. Men
fra Begyndelsen af det 15. Aarh. vendte Bladet sig: Englændere og
Hamborgere besejlede trods Forbud og Traktater Island og Færøerne,
udfægtede deres indbyrdes Stridigheder i Havnepladserne, overfaldt
og mishandlede de for det meste værgeløse Indbyggere paa den raaeste
Maade og forringede ved deres ulovlige Færd Kronens Handels- og
Toldindtægter. Ikke en Smule bedre gik det i den anden Udkant af
Verden, som laa under Norges Rige, Finmarken. Allerede 1420 og
1428 meldes der om Stridigheder mellem væbnede engelske Handels-
fartøjer og Befolkningen i disse Egne. Det var sikkert en af Diderik
Pinings vigtigste Opgaver som Høvedsmand paa Island og Vardhus
at hindre Englændernes og Hanseaternes Handel paa Kongens Have
og Strømme, og man kan være forvisset om, at saa vel han som senere
hen Søren Norby med særlig Iver og Glæde har varetaget denne Side
af deres Embedsvirksomhed. Men hvad kunde det nyttet Uden et vel-
organiseret Søpoliti i Nordhavet var det ikke muligt at opretholde disse
gamle Besejlingsforbud, der stadig fremkaldte Konflikter med de sø-
farende Nationer. I Christian III.s og Begyndelsen af Frederik II.s
Tid var Regeringen i det mindste saa klar over Rigets Magtesløshed, at