V DE STORE OPDAGELSER 245
heller faa her saa stoor en masth, som megh theienn (o: er mig tjenlig)
. . . . menn strax effther poskæ will iegh wære redhe oc løffwe till
Grønlandh eller andherstedz, hwartt (□: hvorhen) eders nadhe will
haffwe megh i werdhen«.
139. Faksimile af et Stykke Tekst i Erik Valkendorfs Beskrivelse af Finmarken fra 1520.
Karavellen blev trolig nok færdig til den angivne Tid, men Søren
Norby kom alligevel ikke til Grønland. I Sverige udbrød Uroligheder
efter det stockholmske Blodbad, og han kunde foreløbig ikke forlade
sin Post. Kongens voldsomme Politik og hensynsløse Færd havde sam-
let et Uvejr af Forbitrelse over hans Hoved. Da det brød løs, tabte han
Modet og opgav foreløbig Kampen. Dermed var ogsaa al Tanke om
Grønlandsfærd og indiske Opdagelser skrinlagte for lange Tider: som
Om Søslangen (se S. 277) beretter Ærkebispen i samme Brev:
Der findes endvidere der meget store og farlige Slanger; de iblandt dem, som ere af Mellem-
størrelse, have en Længde af tredive og en Tykkelse af fem Alen, de største er mer end hundrede
og halvtresindstyve Alen lange, medens Tykkelsen forholdsvis er mindre. Hovederne er firkantede og
overgaar i Størrelse Resten af Kroppen. De viser sig ofte for Menneskenes Øjne ved den anden Time
af Dagen, dog kun naar Luften er klar og Havet roligt. De er ivrige efter at komme Mennesker til
Livs, og den eneste Redning for de Sømænd, som efterstræbes af dem, er at styre deres Fartøjer lige
imod Uhyrernes Øjne, der er rettede lige mod Solens Straaler. Paa denne Maade maa nemlig nød-
vendigvis et svagere Lys, naar et stærkere staar i Vejen for det, svækkes og dæmpes.