Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

254 SOFUS LARSEN V Omkostninger. Det tredie Dokument er et kongeligt Pas for de to Køb- mænd, som i den tilkommende Sommer med deres Skibe skal lægge ud paa Farten til Grønland. Af disse Breve kan man slutte, at Brunel under sine mislykkede Forhandlinger om Tilvejebringelse af Midlerne til et Togt mod Nord- ost har faaet Nys om Kongens Interesse for den grønlandske Sag, og da Planen om en Ekspedition til Cathay definitivt var strandet, med den ham egne Energi og Æventyrlyst foreløbig har grebet Sagen an fra en anden Side for ikke at slippe Forbindelsen med Danmark. Det maatte nemlig under alle Omstændigheder være af den største Betyd- ning at faa Ret til fri og uhindret Sejlads i disse nordlige Farvande: med de danske Havne som Basis havde ogsaa Opdagelsesplanerne mod Øst langt større Udsigt til at kunne gennemføres. Derfor galdt det at sikre sig Kongens Bevaagenhed ved virkelig at udføre det, han havde lovet. Gennem hans eget Vidnesbyrd ved vi ogsaa, at han tre Sommere i Rad i Kongens Ærinde forgæves sejlede ud for at finde Grønland og paa disse Farter naaede saa langt mod Nord som til den 75. og 76. Breddegrad*). Et andet Spørgsmaal er det rigtignok, om det Grønland, som Bru- nel søgte, og om hvis Beliggenhed han mente at have noget Kendskab, i Virkeligheden var det samme, som Kong Frederik tænkte sig, han skulde finde, og ikke meget snarere Spitsbergen. I de Veers nedenfor anførte Skrift fortælles, hvorledes William Barent i Begyndelsen af Juni 1596 paa sin tredie Rejse opdagede Beeren Island (Bjørneøen); der- næst kastede han (19. Juni) paa 8o°'s Bredde Anker ved et stort Land, som efter Beskrivelsen kun kan være Spitsbergen, men af ham selv og hans Medrejsende antoges for Grønland, og fra hans Standpunkt set var denne Antagelse egentlig ganske rigtig. Russerne havde, lang Tid før Nordmænd, Englændere og Hollændere, med deres ejendomme- ligt byggede Fartøjer drevet Robbe- og Hvalrosfangst i disse nordlige Farvande, og enkelte af dem var under deres Togter ogsaa naaet til Spitsbergen, som de kaldte Grønland (Grumant), saaledes den russiske *) Gerrit de Veer beretter i 2. Afsnit af sit berømte Værk: Waerachtighe Beschrijving van Williams Barendts drie Syllagien. Amsterdam, 1599. (Paa Tysk i Nürnberg, 1598.) 4to; at dette havde Brunel selv fortalt ham.