Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
V DE STORE OPDAGELSER 255 Styrmand Paulus Nichetz fra Malmis (□: Kola i Guvernementet Ar- changelsk), som nogle trondhjemske Borgere havde forhandlet med paa Vardøen 1575, og om hvem Lensmanden i Trondhjem, Ludvig Munk, havde berettet til Kongen, at han aarlig »om Bartholomej thiide pleyer at segle paa Grönlandt«, og at han havde lovet at ville føre et af Køb- mændenes Skibe derhen, hvis han kunde faa nogen Løn for sin Umage. Endnu i det 19. Aarh. benævnedes Spitsbergen af Hvalfangere og Robbe- 142. Billede af Vardøen og Kystprofiler fra det nordlige Norge, efter Voyasie ofte Schip-Vaert van Jan Huyghen van Linschoten. slagere Grønland; de antog nemlig, at denne Øgruppe stod i landfast Forbindelse dermed. Vestkysten af Grønland, altsaa den tilgængelige Del af Landet, kaldtes derimod for Straf Davis. Naar man nu ved, at Oliver Brunels Erfaringer om arktiske For- hold var indhentede i Egnene omkring det hvide Hav, forekommer det mig sandsynligst, at han ogsaa med Hensyn til Grønlands Beliggenhed har delt den Opfattelse, som der var den herskende. Saa meget er vist, at de gamle norske Kursforskrifter kan han paa sine Opdagelsesfarter ikke have fulgt; thi i saa Fald vilde han ikke have søgt saa langt mod Nord som til den 75. og 76. Breddegrad. Der foreligger Vidnesbyrd om, at endnu flere Ekspeditioner med det Formaal at opsøge det gamle Grønland paatænktes eller planlagdes