V DE STORE OPDAGELSER 255
Styrmand Paulus Nichetz fra Malmis (□: Kola i Guvernementet Ar-
changelsk), som nogle trondhjemske Borgere havde forhandlet med paa
Vardøen 1575, og om hvem Lensmanden i Trondhjem, Ludvig Munk,
havde berettet til Kongen, at han aarlig »om Bartholomej thiide pleyer
at segle paa Grönlandt«, og at han havde lovet at ville føre et af Køb-
mændenes Skibe derhen, hvis han kunde faa nogen Løn for sin Umage.
Endnu i det 19. Aarh. benævnedes Spitsbergen af Hvalfangere og Robbe-
142. Billede af Vardøen og Kystprofiler fra det nordlige Norge, efter Voyasie
ofte Schip-Vaert van Jan Huyghen van Linschoten.
slagere Grønland; de antog nemlig, at denne Øgruppe stod i landfast
Forbindelse dermed. Vestkysten af Grønland, altsaa den tilgængelige
Del af Landet, kaldtes derimod for Straf Davis.
Naar man nu ved, at Oliver Brunels Erfaringer om arktiske For-
hold var indhentede i Egnene omkring det hvide Hav, forekommer det
mig sandsynligst, at han ogsaa med Hensyn til Grønlands Beliggenhed
har delt den Opfattelse, som der var den herskende. Saa meget er vist,
at de gamle norske Kursforskrifter kan han paa sine Opdagelsesfarter
ikke have fulgt; thi i saa Fald vilde han ikke have søgt saa langt mod
Nord som til den 75. og 76. Breddegrad.
Der foreligger Vidnesbyrd om, at endnu flere Ekspeditioner med
det Formaal at opsøge det gamle Grønland paatænktes eller planlagdes